|
Radioforedrag ”Mine Tidsbilleder” Udsendelse nr. 20 - udsendt søndag 22. nov. 2009 kl.
9:15 Fra 1626 - 1682 Giuseppe Verdi: La Traviata Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg
lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder." Dagens rejse tager en lille times tid og er nr.
20 i rækken Mit navn er Frede
Lauritsen Giuseppe Verdi: La Traviata I sidste radioforedrag fortalte jeg bl.a. om: skomagerkonen Maren
Spliid fra Ribe - fysikkens grundlægger Sir Isaac Newton Louis XIV - Marie
Grubbe - Ole Rømer - Stradivarius - Slavehandel Ringkjøbing Skole - Københavns fire Byporte - “Gjøngehøvdingen”
og Enevælden Jo, der var masser
af fortællinger fra 1600-tallet. Og tænk - også i
dette radioforedrag er vi stadig i 1600-tallet. I dag begynder jeg med
en af de romaner, der står for mig som en af de mest spændende og fascinerende bøger,
jeg har læst, skønt det er adskillige år siden: “Robinson Crusoe.” En fantastisk
fortælling skrevet af den britiske købmand, sømand, journalist, spion og forfatter Daniel Defoe, der er født i 1660 (1660-1731). Daniel Defoe skrev en satirisk bog om den
engelske regerings behandling af dem, der ikke hørte til den engelske statskirke: “Shortest Way with the Dissenters.” Og Daniel Defoe var netop ikke medlem af statskirken, så han blev sat i gabestokken. Af samme grund kunne han ikke få lov at studere
på Oxford - eller Cambridge University. Derfor tog han til Newington Green for at
studere på Charles Mortons Academy, et sted for dem, der var religiøst forfulgte. Daniel Defoe blev forretningsmand, men det var
uden synderlig held. Også politik fangede hans interesse, og den
aktive Daniel Defoe udgav en af verdens allerførste aviser: ”Review.” Men så skrev han
romanen: “Robinson Crusoe.” Romanen gik verden
rundt og berømmelsen fulgte med. “Robinson Crusoe” er bygget over den skotske sømand Alexander
Selkirks (1676-1721) dagbøger. Alexander Selkirk,
der i romanen hedder Robinson Crusoe, var søn af en skomager, der gav sine
børn kærlighed og var ellers et alvorligt menneske. I en duel om sin
elskede Mary dræbte Robinson sin rival. Skønt det var
rivalens egen skyld, var Robinson nødsaget til at flygte ud af landet på
grund af hævn fra rivalens rige købmandsfamilie. Han tog hyre på et
fragt- og handelsskib. I en storm forliste
skibet ved en øde ø ud for Guinea på Afrikas vestkyst. Foruden Robinson
overlevede kun skibshunden, de opbyggede en primitiv tilværelse på den øde ø.
Netop denne ø blev
brugt af naboøens beboere til menneskeofringer, ved en sådan ofring reddede
Robinson en indfødt, der var udset til at skulle ofres. Da hændelsen
foregik på en fredag, kaldte han den indfødte for Fredag. Efter store
besværligheder med kommunikation og livsopfattelse blev de to gode venner.
Flere af Daniel Defoes romaner var meget populære i hans samtid, men ingen
nåede samme højde som “Robinson
Crusoe.” Tyskeren J.H. Campe (1746-1818) skrev år senere (1779) en
mere pædagogisk og artig udgave af samme historie bearbejdet for børn: ”Robinson der Jüngere.” Et af verdens kendteste og mest berømte slotte
er Chateau de Versailles (1661-1689) V for Paris. Hvis du er en af dem, der har besøgt slottet, så
er du bestemt enig med mig i, at Versailles er enorm stor, alene facaden er 580 m lang, den
berømte Spejlsal er 75 m lang, har 17 vinduer og lige så mange buede spejle. Det tog ”Solkongen,”
som Louis XIV kaldtes, 27 år at bygge Versailles, på den plads hvor der tidligere lå et jagtslot. Før den tid havde
de franske konger boet på Louvre i Paris. Men ”Solkongen” syntes: ”Louvre er så trist og mørkt, og så lugter
der så ganske fælt.” Det med den fæle
lugt var ikke så underligt, for alle og enhver forrettede deres nødtørft bag
gardinerne og rundt i hjørnerne, for toiletter havde man overhovedet ikke,
det var ikke noget, der taltes om. Et vittigt hoved
kom med en bemærkning om, hvorfor det netop foregik bag gardinerne, fordi
hverken toiletpapir eller telefonbøger var opfundet. Den flotte park omkring Versailles
blev først færdig i 1710. Det er verdens største park 1650 m
lang, et areal på 100 ha med søer, alleer, orangerier og ca. 300 statuer og
springvand. Nogle af disse fontæner er tegnet af
vores egen Ole Rømer, som du hørte om i sidste Radioforedrag. Der er hundredvis af faconklippede
prydbuske i parken, og et væld af blomster, leveret af bl.a. 50.000
blomsterløg. Parken er en meget smuk oplevelse. Overdådige fester blev der holdt
her. I den enorme park, der går over i
Versaillesskovene, findes lystslottet Grand Trianon. Så kom Louis XV til, han brød sig
ikke om det store Versailles, så han byggede endnu et lystslot i parken -
Petit Trianon. Den næste konge var Louis XVI, hans
Dronning Marie Antoinette valgte Petit Trianon som sit yndlingsslot. I umiddelbar nærhed af Petit Trianon
ligger en lille romantisk landsby, Hameau de la Reine, denne landsby byggede
Dronning Marie Antoinette til slottets arbejdere. Her ”legede” hun bondekone, mens verden omkring styrtede sammen. Landsbyen er blevet flot restaureret
efter begge verdenskrige. En idyllisk og spændende lille by
til en rundtur, den står i skarp kontrast til de fornemme sale på Versailles. De tre slotte krævede mange hænder,
36.000 arbejdere samt 6.000 heste var beskæftiget i og omkring slot og park. På slottet boede 5.000 mennesker,
hvoraf de 1.000 var adelsfolk. Versailles har gennem tiderne været
skueplads for store begivenheder. I 1783 blev den Nordamerikanske
Frihedskrig afsluttet ved ”Freden i
Versailles.” Under krigen mellem Frankrig og
Tyskland i 1870-71 var Versailles tysk hovedkvarter. Derfor var det her i
Spejlsalen, Otto Bismarck, med tilnavnet ”Jernkansleren,”
udråbte preussernes konge som Kejser Wilhelm I og sig selv som rigskansler og
grundlagde dermed “Det nye Tyske Rige.”
Meget provokerende at udråbe kejser
og rigskansler på fremmed jord. Versaillestraktaten, der fik så stor
betydning for Danmarks generhvervelse af Sønderjylland i 1920, blev også
underskrevet på Versailles, det skete i 1919. Siden 1837 har Versailles fungeret
som museum. Slottet besøges årligt af ca. 2 mio.
gæster. I 1662 blev
Amterne oprettet som et
administrativt forvaltningsområde. De afløste landets 49 len, der nu blev inddelt
som 24 amter. Samtidig indførtes titlen og embedet amtmand. I 1794 blev antallet af amter reduceret til 17. Ved
kommunalreformen i 1970 blev de 17 amter reduceret til 14 amtskommuner. I samme omgang blev
navnet på landdistrikternes sognefogeder ændret til borgmestre. I 1981 blev navnet Amt ændret til Statsamt, med
nye opgaver fx sociale klagesager og familierettigheder. Samtidig forsvandt amtmandens karakteristiske
flotte hat og hans spraglede uniform. Efter
Kommunalreformen i 2007 blev de 14 amtskommuner ændret til 5 regioner. Og de 277 kommuner
blev reduceret til 101. Amternes opgaver
overførtes til regionerne under navnet Statsforvaltningen. Uden at jeg har
nogen som helst politisk erfaring og indsigt i den verden, ville jeg nok have
stillet spørgsmålet, om ikke det kunne være mere fornuftigt, at droppe
kommunerne og lade de 14 amtskommuner klare opgaverne. Men sådan skulle
det altså ikke være. Musik: Det er nu blevet tid til et stykke musik. I dag har jeg valgt den italienske komponist Antonio Vivaldi (1678-1741) Han er nemlig med i dagens program Her hører du ”Allegro” Vi bor alle sammen på et matrikelnummer - en ide
fra 1664. Formålet var, at få en mere retfærdig fordeling
af jordskatterne, derfor blev der foretaget en opmåling af jorden – en såkaldt matrikulering. Kun fire år senere blev der foretages en ny og
mere nøjagtig opmåling, under ledelse af Ole Rømer. Ja, han dukker af og til op i 1600-tallets
historie. Opmålingen blev foretaget med en milevogn, et
måleapparat der kaldes en kodometer. Den ligner en trillebør, hvor hjulets rotation
med et tandhjul målte den kørte strækning. I 1665 købte skatmester Mogens Friis
herregården Jernit ved Hammel, den vi i dag kender som Frijsenborg. I 1400-tallet lå
der på stedet en lille landsby Jernit med seks gårde, en adelsgård og kirke. Ved Reformationen
1536 overgik Jernit til kronen. I 1583 blev den
lille by Jernit sløjfet, og jordene blev lagt ind under hovedgården Jernit. Efter at Mogens
Friis i 1665 havde købt herregården, har familien Friis ejet den. Frederik Carl
lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1799-1815), et noget besværligt navn at
præsentere sig med når man tager telefonen, han ejede omkring år 1800 15.000
tønder land med skov og 42 landsbykirker. Men regningen på de
store besiddelser blev et forgældet gods. Senere generationer
rettede dog op på gælden. Det gælder specielt Jens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs
(1815-1849), der gav godset sit
nuværende navn - Frijsenborg. Så kom Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1849-1882), han skabte det flotteste udstyrede hjem i Danmark på
sin tid. Måske var det netop derfor, H.C.
Andersen flere gange har gæstet godset, han var jo ikke blind for at komme på
besøg de fine steder, og har da også i breve rost Frijsenborgs gæstfrihed. Mogens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1882-1923) var fætter til forfatteren Wilhelm Dinesen, der
ofte var gæst på Frijsenborg. Det var her
Dinesens datter Karen mødte Bror Blixen. Men Karen Blixens
historie det er en lang sag, der hører hjemme 300 år længere fremme i
herværende historie. Nuværende ejer af
Frijsenborg er lensgrevinde, kammerdame Irene Wedell. Hun er
landbrugsuddannet og har konverteret til katolicismen. Irene Wedell har
hjulpet på Father Brennans børnehjem i Thailand, som vi også har besøgt.
Hendes søn Bendt Tido Hannibal lensgreve Wedell
er 13. generation på godset og ejer også Wedellsborg på Fyn. Flere gange er
Frijsenborg ombygget, og indvendigt er det rigt udsmykket. Godset har Danmarks
næststørste jordbesiddelse med 9.800 ha, svarende til lidt mindre end Samsø. Danmarks største
jordbesidder er Aage V. Jensens Fonde, der ejer et areal på 15.000 ha. Skovdrift er den
væsentligste del af Frijsenborgs virksomhed, men det er svære tider for
skovdrift, hvor prisen på træ er faldet gennem de seneste 25 år. Speciel stormen 3.
dec. 1999 gjorde ondt i økonomien. En anden betydelig
indtægt for herregården er udlejning af jagt på de store arealer. Danmarks nationalbibliotek Det Kongelige Bibliotek på Slotsholmen blev grundlagt af Frederik III i 1665. Som grundstamme for kongens privatbibliotek
havde han erhvervet tre adelsbiblioteker. Fra 1793 blev biblioteket åbnet for
offentligheden. Og ved enevældens ophør i 1849 blev Det kgl.
Bibliotek overtaget af staten. Biblioteket råder over ca. 2,5 mio. bind, samt
Kort- og Billedafdelingens samling på ca. 3 mio. enheder. Det kgl. Bibliotek modtager og katalogiserer alt
trykt materiale, som produceres i Danmark. I 1999 åbnede Det kgl. Bibliotek en ny bygning “Den Sorte Diamant” på Christians
Brygge i København i nær tilknytning til det gamle
bibliotek. Det nye byggeri dækker et areal på 40.000 m2,
der mere end fordoblede bibliotekets hidtidige areal. Det 24 m høje, syv etagers hus, er bygget i
glas, beton, sort granit og stål med flere sale til foredrag. I Dronningesalen, med 600 pladser til
koncerter, er der også café og boghandel. Tilbygningen har kostet 475 mio. kr. Det kgl.
Bibliotekets kulturchef er Jytte Hilden, der blev så voldsomt udskældt som
kulturminister, her kan hun åbenbart bedre udfolde sig uden de store fadæser. Danmarks første annonce kunne ses 8. jan. 1665
i “Europæische Wochentliche Zeitung.”
Trods det tyske navn var det en dansk avis. Annoncen var indrykket af en lærer, der tilbød
undervisning i bogholderi. En af Danmarks kendte søhelte er Ivar Huitfeldt (1665-1710). Han var uddannet søofficer under dansk, fransk
og nederlandsk tjeneste. Kommandør Ivar Huitfeldt var med i et af Danmarks talrige søslag mod
svenskerne i Køge Bugt. Hans skib havde det heroiske navn ”Dannebrog.” Skibet blev antændt, men Ivar Huitfeldt fortsatte
ufortrødent kampen. Men på et tidspunkt nåede ilden krudtkammeret,
og skibet sprang i luften. Desværre for Ivar Huitfeldt var han selv om
bord. Kun tre af den 600 mand store besætning
overlevede. Schackenborg
Slot i Møgeltønder er bygget i
årene fra 1664 af den tyske
feltmarskal Hans Schack . Tidligere lå på samme grund det “tudsegamle” Møgeltønderhus, en borg
der omtales første gang i 1233 tilhørende biskoppen i Ribe. Ved Reformationen 1536 overgik Møgeltønderhus
til kongen. Feltmarskal Hans Schack (1609-76) havde
overtaget Møgeltønderhus som løn, fordi han i 1658 gik i dansk krigstjeneste mod svenskerne. Han rev bygningerne ned og byggede det barokslot
med park, som vi kender og ændrede navnet til Schackenborg Slot. Gennem elleve generationer har godset tilhørt
familien Schack, der skiftevis hed Hans og Otto. Efter en grundig
landbrugsuddannelse, overtog vores Prins Joachim Holger Waldemar Christian
(f. 7/6 1969) i 1993 det fredede hvidkalkede gods, sammen med avlsgårde og
1021 ha skov og landbrugsjord. Godset var dog i
meget dårlig stand. Som Prins Joachim
selv udtrykte det: “Det var pivutæt som
at sidde på en motorcykel.” I anledning af
Prins Joachim og Alexandra Manleys bryllup i 1995 blev der til restaurering
af slottet indsamlet en folkegave på 13,2 mio. kr. Også Skov- og
Naturstyrelsen bidrog med et beløb. Folkegaven var
opstået på initiativ af ejeren af ECCO Sko A/S Karl Toosbuy i Bredebro.
Restaureringen løb op i 19,3 mio. kr., det resterende beløb har Prinsesse
Alexandra og Prins Joachim selv betalt. Parret ejer også
den kgl. privilegerede Schackenborg Slotskro, hvor man får herlig mad og en
ypperlig betjening, ved vi af egen erfaring. Kroen har 25
værelser, der alle er navngivet efter danske borge og slotte og indrettet af
Prinsesse Alexandra. Men lykken varer
ikke evig, Prinsesse Alexandra og Prins Joachim blev separeret i 2004. Det er sikkert ikke alle, der kender navnet Jonathan Swift (1667-1745), men til
gengæld kender de fleste romanen: ”Gullivers rejser,” den er Jonathan Swift nemlig forfatter til. Jonathan Swift er født i Dublin i 1667, han var en fremragende
begavelse, blev præst og havde store ambitioner om at blive noget stort
indenfor politik, eller i den gejstlige verden. Indenfor disse kategorier nåede han ikke sine
mål, men blev dog provst ved domkirken i Dublin. Men da Jonathan Swifts skrev romanen: ”Gullivers rejser,” så blev han
verdensberømt. ”Gullivers
rejser” skildrer med grotesk
humor en engelsk skibslæges oplevelser i lilleputternes, kæmpernes, pedanternes og de
kloge hestes land og skeler samtidig til menneskers naragtighed. Et enestående stykke verdenslitteratur, sin
alder taget i betragtning, ikke blot som børnebog, også for voksne rummer bogen
tankevækkende betragtninger. Men det er en hel anden og speciel grund, der er
årsag til, at jeg tager Jonathan Swift med i herværende historie. Jonathan Swift kom i 1729 med et grotesk
forslag, et forslag som gør, at jeg mistede al respekt for ham. Jonathan Swift afgav i fuld alvor et forslag til
løsning af verdens problemer mod sult og overbefolkning: ”Slagt
den fattige befolknings børn og brug dem som mad.” Ja, det står der virkelig i hans biografi. Efter sine bedste venners død hensank Jonathan
Swift sine sidste år i menneskeforagt, ensomhed og åndsformørkelse. Jeg har svært ved at få ondt af ham. Musik: Igen skal du høre et stykke musik. Og igen har jeg valgt Antonio Vivaldi (1678-1741) Her hører du ”Winter Largo” I 1670
blev Christian V (1670-1699) den
første danske konge, der begyndte sin regeringstid som enevældig konge, der blev indført i 1660. Christian V var ikke så begavet som sin far
Frederik III og havde ingen militærisk talent. Han var flittig og arbejdsom og skabte Christian
V Danske Lov af 1683. Men han tålte ikke kritik og var mistroisk
overfor enhver. På den udenrigspolitiske scene havde han ikke
succes, han forstod ikke alliancens kunst, en skavank der gjorde Frankrig til en dansk fjende.
Christian V var en levemand, en dygtig
sportsmand og et udpræget udendørsmenneske. Egentlig holdt han mere af at gå på jagt, særlig
parforcejagt, end af at regere. Christian V blev gift med Charlotte Amalie af
Hessen (1650-1714), parret fik syv børn heriblandt Frederik IV. Derforuden havde han en officiel maitresse, den
smukke Sophie Amalie Moth (1654-1719), der allerede som 16-årig blev kongens
elskerinde. Kongen forærede hende Samsø og ophøjede hende
fra elskerinde til grevinde af Samsø. Sophie Amalie Moth var for øvrigt stærkt
medvirkende til, at Griffenfeld faldt i unåde hos kongen. Hvad jeg i et tidligere foredrag har
fortalt om. Hendes børn med kongen fik efternavnet
Gyldenløve, deres efterkommere er familien Danneskiold-Samsøe, der stadig ejer store
besiddelser på Samsø og øens eneste slot Brattingsborg. Christian V valgsprog var: “Gudsfrygt og retfærdighed.” På Kongens Nytorv står en statue af Christian V. Og nu vi alligevel er ved Kongens Nytorv i København, så var en af de første større bygninger på torvet Gyldenløves Palais. Byggeriet, der er Danmarks ældste barokarkitektur, blev påbegyndt i 1672 af Ulrik Frederik Gyldenløve, og er opført af sten fra det nedrevne Kalø Slot, der også tilhørte Gyldenløve. Tidligere var grunden skænket af Christian Firtal til sin elskerinde Vibeke Kruse, der brugte grunden som køkkenhave. Haven gik derefter i arv til Gyldenløve. Slottet var ejet af Dronning Charlotte Amalie som enkesæde fra år 1700, og fik på det tidspunkt navnet Charlottenborg. Her oprettede Charlotte Amalie Kunstakademiet med tilhørende skole. Efter Charlotte Amalies død har bygningerne været brugt til meget forskelligt - Det musikalske Societet, Kjøbenhavnske Vexel- og Laanebank, Christianhavns tyske Kirkes Lotteri og Det kgl. danske Selskab til den nordiske Historie og Sprogets Forbedring. Der blev også indrettet en teatersal til koncerter, operaer og skuespil. Kong Frederik V gav tilladelse til, at Charlottenborg blev anvendt til Kgl. Billedhuggere og Bygningsakademi. Senere blev slottet overdraget til akademiet som ejendom, dog med undtagelse af en kort periode efter Københavns brand i 1795, hvor flere institutioner midlertidigt flyttede ind. Parken blev også overdraget til akademiet, og omdannet til Københavns Botaniske Have, der i 1874 blev flyttet til sin nuværende placering. Akademiet brugte haveareal til at opføre en udstillingsbygning. Bygningen, der i daglig tale kaldes Kunstakademiet, er fredet. I dag består Kunstakademiet af Arkitektskolen, Billedkunstskolerne og Konservatorskolen. Desuden omfatter Kunstakademiet Det kgl. Akademi for de Skønne Kunster, Det kgl. Danske Kunstakademi, Danmarks Kunstbibliotek og fotografisamling. Den meget brugte udstillingsbygning gennemgik i 2007-08 en omfattende renovering, og ændrede navnet til Kunsthal Charlottenborg. Vi er nu nået til 1672, da var København en by på 40.000 indbyggere og Ringkjøbing
havde 673 indbyggere Og så kommer han, den italienske violinist,
komponist og barokkens store mester Antonio
Vivaldi (1678-1741) Han er født 1678
i Venedig. Vivaldi blev uddannet som præst og blev kendt
som "den røde præst,"
netop fordi han var rødhåret. Det var dog musikken, der havde hans største
interesse, så han blev uddannet som violinist af sin far. Vivaldi blev violinlærer, gav koncerter og blev
leder af musikkonservatoriet i Venedig og kapelmester hos en hertug i Mantova. Vivaldi var en flittig komponist, han
komponerede 40 operaer, instrumentalkoncerter, kirkemusik, serenader og arier. Han rejste meget rundt og opførte egne værker
mest operaer fx for paven. Antonio Vivaldi døde i Wien i 1741, han blev
begravet på fattigkirkegården og næsten glemt. Men takket være Johann Sebastian Bach blev
Vivaldis værker genopfrisket. Vivaldis musik er gennem de sidste 50 år blevet
meget populær, hvem kender ikke: “De
fire årstider,” som han skrev i
1725. I 1679 blev
trykkogeren opfundet af den franske fysiker og læge Denis Papin
(1647-1714). Han fandt ud af, at kogetiden kunne nedsættes
med omkring 50%. Hotel
Ringkjøbing er næstefter kirken
byens ældste bygning. Den blev bygget i 1680 i bindingsværk, hvad der
var ret usædvanlig her på egnen, fordi træ var kostbart, idet det skulle transporteres helt
fra Silkeborgskovene. Lindetræerne, der står foran hotellet, er
plantet i 1700-tallet og fredet. Den smalle passage, der tidligere var ved
hotellet, blev kaldt for Suez. Hotellet var sammen med Borgmestergården
oprindelig en og samme ejendom. Men blev i 1806 delt i to nemlig Hotel og
Borgmestergård. En overgang har borgmestergården været amtstue. Flere gange er hotellet blevet restaureret. Indretningen behandles skånsomt med gedigne
møbler og prismelysekroner, der harmonerer med den stolte gamle bygning. I 1681 kunne gadebelysning ses for første gang i
Danmark. Der blev opsat 500 tranlamper af kobber i København på malede
træpæle, der altså blev Danmarks første lygtepæle. En af Danmarks berømte sønner er Vitus Bering (1681-1741). Han var højesteretsassessor, kgl. historiegraf
og polarforsker. Vitus Bering er født i 1681 i Horsens. Han kom i russisk tjeneste under Zar Peter den
Store (1682-1725). Her blev han kaptajn under Store Nordiske Krig. I 1725 startede Bering en ekspedition til
Kamtjatkahalvøen og langs den Sibiriske kyst. Af den grund blev Bering kaldt ”den russiske Columbus.” Vitus Bering fandt strædet mellem Alaska og
Asien, han beviste hermed, at Amerika og Asien ikke er landfast med hinanden, hvad alle
dengang troede. Strædet fik navnet Beringstræde. Under flere af sine ekspeditioner havde admiral
Vitus Bering sin kone Anna Christina med som ledsager, de gik under navnet ”kommandøren og konen.” Bering startede sin sidste opdagelsesrejse i
1741, her opdagede de Alaska og de talrige øer Aleuterne, der strækker sig over 1.600 km. Med på turen var en ung tysk skibslæge Georg
Steller, der arbejdede med betydningen af at spise grøntsager for at undgå den frygtede
skørbug. Berings skib strandede på en ubeboet ø, her døde
han, visse kilder hævder, at dødsårsagen netop var skørbug. Senere har øen fået navnet Bering. I 1941 udgav Det danske Postvæsen tre frimærker
i anledning af 200 året for Berings fødsel. I 1682
opdagede den engelske astronom Edmund Halley (8/11 1656-1742) en komet, som
fik navnet Halleys Komet. Han påviste, at kometen ville komme igen efter
en omløbstid på omkring 76 år. Kometens eksistens er ført tilbage til år 466
fvt. Den blev set i 1911 og sidst i 1986. Afslutning: Du har nu hørt en særdeles blandet fortælling af
historier med udgangspunkt i 1600-tallet. Det var Radioforedrag nr. 20 i rækken af "Mine Tidsbilleder." Her plejer jeg at
sige på genhør i næste uge, men nu bliver der en pause, selv om vi knap nok
er nået til år 1700. For nu snart lang
tid siden lovede jeg Ellen Lytje at holde et par foredrag i Radio Ringkjøbing
ud fra min historiske interesse og ”Mine
Tidsbilleder.” Da troede jeg i min naivitet, at det var en ret overkommelig
opgave, men det blev en noget større proces. Det behøver ikke at
være nogen hemmelighed, at selv om jeg holder meget af at rode i historien,
så er det meget tidskrævende, at sammensætte et sådant program, og da jeg
også har enkelte andre opgaver, der løbende skal løses, er det nødvendig med
en pause i herværende historiegennemgang. Nu skal
medarbejderne på radioen vurdere, om der er interesse for genudsendelser og
evt. nye udsendelser. For hvad siger lytterne, er der mon interesse for
historiske betragtninger og dermed en fortsættelse, for der er endnu 300 år
op til vor tid, så det er bestemt ikke materiale der mangler. Der skal her lyde
en tak til Radio Ringkjøbing, hvor tre personer - Ellen Lytje, Elsa Holm og Anton Andersen har bistået med råd og vink,
eller et glas vand eller en pastil når min stemme har meldt besvær. Med tak for denne
gang slutter jeg med den musik, jeg holder så meget af, og som jeg nu har
spillet så mange gange. Du skal endnu
engang lytte til Giuseppe Verdis skønne toner fra: La Traviata. Mit navn er Frede
Lauritsen - 97 32 15 32 - fredelau@webspeed.dk |
|
|
|
|