Radioforedrag ”Mine Tidsbilleder”

Udsendelse nr. 17 - udsendt søndag 1. nov. 2009 kl. 9:15

Fra 1606 - 1626

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder."

Dagens rejse tager en lille times tid og er nr. 17 i rækken

Mit navn er Frede Lauritsen

Giuseppe Verdi: La Traviata

I sidste radioforedrag hørte du om:

Galilei – Kronborg - Christian IV - Rosenborg Slot - Corfitz Ulfeldt

og mange andre store og små begivenheder omkring år 1600.

I dag starter jeg med en af verdens berømteste malere Rembrandt Harmenszoon van Rijn.

Godt vi kun kalder ham Rembrandt.

Han er født i 1606 i Holland som søn af en møller. Formentlig har møllerkonen et medansvar.

Rembrandt var både maler og grafiker.

Han havde en meget stor produktion på over 700 malerier, 300 raderinger og 1800 tegninger.

Han er den maler, der har lavet flest selvportrætter mindst et hvert år, i alt blev det til

omkring 100 selvportrætter.

Det står stadig som et spørgsmål, hvorfor han gjorde det.

Rembrandts mest yndede motiver var alderdom og religion.

En del af Rembrandts malerier menes at være udført af hans dygtige elever, og da der ved

køb af hans malerier er store beløb på spil, har det ofte givet voldsomme diskussioner og flere

retssager.

Rembrandts mest berømte maleri er “Nattevagten.”

Økonomisk havde han, som så mange andre af den tids berømtheder, store problemer og gik

konkurs i 1656.

Herefter levede han fattigt og ensomt til sin død i 1669.

Danmark ejer kun et eneste maleri af Rembrandt, det befinder sig på Nivaagaards

Malerisamling i Nordsjælland, og er vurderet til mellem 50-100 mio. kr.

Men i 1999 blev maleriet stjålet.

Ved hjælp af en løsesum er maleriet dog igen kommet til veje.

De to, der begik tyveriet, fik straffe på henholdsvis tre og fem år.

I Rigsarkivet findes der mange ting, der kan give anledning til sjove historier.

Det jeg her vil drage frem, er en kalender, der har tilhørt Christian IV, i den havde Christian

IV i julen 1614 noteret ordet ”julemærkerne,” og hvorfor er det mon så interessant?

”Efter alle julemærker at dømme” var i gammel tid et ganske almindeligt udtryk, ja, det bruges faktisk endnu.

Udtrykket stammer fra en tid, hvor overtro og varsler var noget, man tog helt alvorligt.

Men hvad var disse ”julemærker,” og hvad betød de?

På stuens loftsbjælke har bonden gennem generationer tegnet tolv cirkler, en for hver af

juledagene frem til Helligtrekonger.

Disse tolv cirkler repræsenterede årets tolv måneder, den første cirkel januar, den næste

februar osv.

I hver cirkel tegnede bonden dag for dag et symbol for, hvordan vejret havde været netop

denne dag.

Hvis det fx regnede eller sneede hele først juledag, lavede bonden streger i hele cirklen for

denne dag som et symbol for nedbør.

Man kunne så regne med, at der ville komme nedbør i hele januar.

Men var der nedbør om formiddagen og sol om eftermiddagen, så tegnede han symbolet for

nedbør i den venstre halvdel af cirkel, og symbolet for sol i den højre halvdel.

Det betød så, at i første halvdel af måneden blev der nedbør og i anden halvdel af måneden

solskin.

Således var der symboler for alle typer af vejr tørvejr, nedbør, varme, kulde osv.

Denne gamle folketro var allermest udbredt hos bønderne, for deres eksistensmulighed afhang af, hvordan vejret artede sig.

Hvis der var en god høst, og den blev bjerget godt i hus, var det ensbetydende med et godt år. Hvorimod hvis vejret drillede, og høsten gik tabt, stod der hungersnød på menuen, for det sociale net, som vi kender det i dag, det var en ”by i Rusland.”

Men det var ikke kun bønderne, der brugte disse forvarsler om vejret i det kommende års tolv

måneder.

I Christian IV’s kalender kan man se, at kongen har brugt de samme tegn, som bønderne

havde brugt i generationer før ham.

Christian IV har altså gået den senere Henrik Voldborg i bedene og lavet en langtidsprognose

for vejret måned for måned i hele 1615.

Det hænder også, der bliver sagt ”efter alle solemærker at dømme,” men det er en

mistolkning, for ”solemærker” betyder i gammelt sprog betegnelsen for et døgn.

Men så er der jo også de rigtige julemærker, men se det er en hel anden historie om Esbjergs

postmester Einar Holbøll (1865-1927), og den dukker først frem om knap 300 år.

Danmarks første A/S var Ostindisk Kompagni. Det blev stiftet af Christian IV i 1616 forud

for etablering af de danske kolonier Trankebar og Serampore. Navnet Ostindisk Kompagni

blev brugt af flere europæiske handelsselskaber, der alle havde det formål at drive handel

med lande Ø for Kap Det Gode Håb.

Selskabet havde monopol på al handel med Kina og Japan og erhvervede i 1620 Trankebar.

Senere afløstes Ostindisk Kompagni af Asiatisk Kompagni, der bestod frem til 1843.

En af de mange bygninger der i København bærer Christian IV fingeraftryk er

studenterkollegiet Regensen, der blev taget i brug i 1623.

Her var der fribolig for 120 studerende.

De studerende, der bor her, kaldes regensianere, men går også under navnet - Sønner af Den

Røde Gaard.

Deres tillidsmand kaldes - klokker.

Idegrundlaget kommer fra det tidligere Kommunitetet, der kun stod for bespisning af

studenterne.

Mange af Regensens studenter var indrulleret i ”Studenternes Regiment,” der var med til at

forsvare København under Svenskekrigene.

I pestens tid blev der antaget 12 studenter som ligbærere.

Det udviklede sig til et ”ligbærerprivilegium.”

Fra 1971 blev også kvinder optaget på kollegiet.

Mange kendte personer har haft deres studentertid på Regensen: Thomas Kingo, Brorson,

Steen Steensen Blicher, Rasmus Rask, Christian Winther, D.G. Monrad, Carl Ploug, Jens

Christian Hostrup, Viggo Hørup, Niels Finsen, Vilhelm Buhl, Kaj Munk, Knud Hansen, Jens

Otto Krag, K.B. Andersen, Simon Spies, Mogens Glistrup et imponerende hold, og der var

mange flere.

Knap en snes år efter stod det 36 m høje Rundetårn med 41 vinduer færdig lige overfor

Regensen, og lidt senere igen byggede man Trinitatis Kirke sammen med Rundetårn.

På loftet over kirken har Nationalmuseets Oldtidssamling tidligere haft til huse, men i dag

bruges lokalerne til bibliotek.

Også Rundetårn er bygget af Christian IV og brugt som astronomisk observatorium.

Observatoriets første leder var Christian Longomontanus.

Han er født i Lomborg ved Lemvig.

Af andre kendte ledere kan nævnes Ole Rømer.

Tårnets konstruktion er meget specielt med en 209 m lang, spiralsnoet opgang, der uden trin,

snor sig 7½ omgange.

Inskriptionen på Rundetårn RFP står for: “Regna firmat pietas,” det er latin og betyder:

”Gudsfrygt styrker rigerne,” som er Christian IV’s valgsprog.

Men i folkemunde havde de tre bogstaver RFP dog en noget anden oversættelse, som jeg også i en af de tidligere udsendelser har nævnt: “Riget fattes penge.”

Zar Peter den Store red i 1716 op i rundetårn på hest, men værre var det, at hans kone

Dronning Katarina tog samme tur i en vogn forspændt seks heste.

Under Københavns Brand i 1728 blev Rundetårn stærkt beskadiget.

I 1880 faldt en dreng, August Remdelarn ned fra tårnet, det helt utrolige skete, drengen

overlevede.

I dag bruges Rundetårn af amatørastronomer.

Rundetårns nuværende kikkert er bygget af Jens Olsen, der også byggede verdensuret på

Københavns Rådhus.

To gange er Rundetårn foreviget på frimærker. Første gang i 1942 i anledning af 300 året for

tårnets opførelse. Anden gang i 2009 i anledning af det internationale astronomiår.

Musik:

Nu ville det være rart med lidt musik.

Jeg har denne gang valgt Lars Lilholt med den spøjse titel: ”En to tre fireogtyve” (nr. 5)

I årene 1618-1648 udkæmpedes Trediveårskrigen i Europa. Det var en krig mellem

protestanter og katolikker.

Krigen startede i Prag, hvor borgerne stormede slottet Hradcyn.

Her smed de den østrigske Kejser Matthias’ to statholdere Vilhelm Slavata og Jaroslav af

Martinitz og deres skrivere ud af vinduet.

Trods et fald på 16 m overlevede de, fordi de faldt ned i en bunke affald.

Krigen bevirkede, at store dele af Europa oplevede hungersnød.

Det var så alvorligt, at kannibalisme blev ret almindelig.

Trediveårskrigen blev den sidste krig, hvor der blev brugt rustninger.

I 1627 kom Vejle med i krigen, idet tyske lejetropper hærgede byen, og fortsatte herfra op gennem Jylland.

Med i krigen på den katolske side var den tyske feltherre og rigsgreve Gottfried von Pappenheim (1594-1632), der faldt i slaget ved Leipzig.

150 år senere skrev Friedrich von Schiller (1759-1805) dramaet: ”Wallensteins død,” her brugte Schiller et udtryk, der stadig bruges: ”At kende sine Pappenheimere” dvs. at kende sine soldater under Pappenheims korps.

Trediveårskrigen afsluttedes ved den Westfalske Fred 1648 i Osnabrück og Münster.

Også Børsen i København hører med til de historiske bygninger, som så dagens lys under

Christian IV. Den ligger på Slotsholmen, for her kunne man sejle til.

På spiret er der en kongekrone for hvert af landene Danmark, Norge og Sverige.

Bygningen bruges stadig og er verdens ældste fungerende børsbygning, hvor købmændene

mødtes.

Børsen blev i 1855 købt af Grosserer-Societetet.

Holmens Kirke er også med på Christian IV lange liste.

Kirken blev i 1619 indrettet i den store ankersmedje på Holmen overfor Børsen.

Den er sognekirke for befolkningen, flådens mandskab, tøjhuset, embedsmænd og

hoffunktionærer.

Holmen Kirke undgik Københavns store brande og krige, derfor er meget af dens oprindelige

interiør fra 1600-tallet bevaret.

Over hovedindgangen ses Christian IV’s navnetræk og kongens valgsprog: “Gudsfrygt

styrker rigerne,” som du også hørte om ved Runetårn.

Holmens Kirke er rig på gravminder, her står sarkofager med Peter Wessel Tordenskjold, Niels Juel og hans hustru Margrethe Ulfeldts, C.F. Hansen, Niels W. Gade der var kirkens organist gennem 32 år og en af stifterne af B&W William Wains.

Niels Juels begravelse blev den største i kirkens historie, ligtalen blev holdt af digterpræsten Thomas Kingo, men han var ikke en person, der kunne fatte sig i korthed, så prædikenen varede fire stive timer. Den blev overværet af Kong Christian V, Niels Juels familie, adelen, ministre, biskopper og professorer, de var der alle og langs ruten stod folket.

Udenfor Holmens Kirke står statuer af vore to berømte søhelte, Tordenskjold der er

fremstillet af H.W. Bissen og Niels Juel.

Af moderne ting i kirken kan nævnes to malerier af Richardt Mortensen.

I kirken er der indrettet specielle pladser for kongehusets medlemmer.

I Holmens Kirke blev Prinsesse Margrethe døbt 14. maj 1940, og 10. juni 1967 blev hun gift med Prins Henrik.

I 1620 fik Danmark sin første koloni - Trankebar i Indien.

Det lokale navn var Tarangambadi, der betyder “Syngende Bølge” og passer godt til byen,

der har det skummende hav i Bengalske Bugt som nærmeste nabo.

Det var krigskarlen Christian IV, der sendte en flåde på seks skibe til Indien for at

grundlægge en handelsstation.

Flåden var under ledelse af adelsmand og admiral Ove Gjedde (17/12 1594-19/12 1660),

skønt han var ganske ukendt med søfart.

Rejsen til det ukendte land gik S om Afrika.

Der skulle gå næsten to år, før de så Ceylon.

Turen havde været meget besværet, fordi sygdommen skørbug havde kostet 300 af

mandskabet livet.

Kun tre af de seks skibe nåede frem til Coromandelkysten på Forindien.

Her anlagde Ove Gjedde fæstningen Dansborg, den er Trankebars ældste bygning og rummer

i dag et lille museum, der fortæller stedets historie.

Ove Gjedde byggede en kirke, flere huse efter dansk arkitektur og gaderne fik navne som

Kongensgade, Dronningensgade og Admiralgade.

Som løn for sin indsats fik Ove Gjedde af Christian IV et gods i Skåne og en norsk sølvmine.

Fra Trankebar fik vi sukker, krydderier, salpeter, bomuldstekstiler og ikke mindst slaver, som

blev solgt i Dansk Vestindien.

I 1700-tallet havde Trankebar 3.500 indbyggere, og det var faktisk Danmarks sjette største

by.

Men danskerne kunne ikke klare klimaet, de var plaget af malaria og tyfus, og rigtig mange

bukkede under.

Trankebar blev i 1845 solgt til Storbritannien, sammen med den senere indiske koloni

Serampore, for 1.125.000 rigsdaler.

Dermed var Danmarks kolonieventyr forbi.

I dag har Trankebar 7.000 indbyggere, fiskeri er hovederhvervet, og sjovt nok så bruger de

hovedsageligt danske fiskenet.

Turister, der i dag besøger Trankebar, bliver tilbudt gamle danske mønter.

Tsunamien i 2004 gjorde et barsk indhug i Trankebar, hvor 700 mennesker omkom.

I 1621 etablerede Christian Firtal Danmarks første børnehjem. Den lå på Christianshavn og fik navnet Børnehus.

I 1622 fødtes en dreng i Paris, der skulle få en vis betydning også i vort land.

Drengen fik navnet Jean Baptiste Poquelin, men vi kender ham bedre som Moliére.

Moliere er så ubetinget Frankrigs ”konge” som komediedigter.

Tiltrukket af teatret rejste han Frankrig rundt med sin egen trup, hvor han selv var både direktør, forfatter og skuespiller.

Blandt Molieres kendteste stykker kan nævnes: ”Fruentimmerskolen,” “Tartuffe,” “Don Juan,” “Den gerrige” og ”Den indbildte syge” et stykke der borer i snobberi og hykleri.

Mange af Molieres stykker er oversat til 100 forskellige sprog.

Og de spilles stadig, også på danske teatre.

Vores egen Holberg, som ganske vist er født i Norge, var meget påvirket af Moliere, og brugte flittigt Molieres stil med snobberi og hykleri.

Moliere døde på scenen i 1673 under opførelse af et at hans egne stykker.

I Aalborg står solidt Jens Bangs Stenhus bygget i 1624.

Den er imponerende flot, bygningen kaldes for Danmarks stolteste renæssancebygning.

Ja, nogen går endda så vidt, at kalde den for Nordeuropas skønneste renæssancebygning.

Jens Bang (ca. 1570-1644) kom fra Horsens for at tjene hos sin halvbror, Jørgen Olufsen.

Han fik i 1605 borgerskab som købmand, blev storkøbmand og drev omfattende handel med stude og korn.

På et tidspunkt ejede Jens Bang ca. 40 ejendomme, 3 skibe og en formue på 40.000 rigsdaler.

Men Jens Bang var en slagsbror og i det hele taget en ualmindelig stridbar person.

Derfor havde han også mange fjender.

Han fik også et barn med en af sine tjenestepiger.

Onde tunger hævder, at de groteske masker, der sidder som relieffer i den stolte bygnings facade, er karikaturer af disse fjender.

Skønt Aalborgs rigeste mand blev Jens Bang aldrig medlem af byens styre, det var han bestemt ikke tilfreds med, derfor rækker netop hans relief tunge ad rådhuset overfor.

Den rige købmand fik dog løn som forskyldt, der blev gjort udlæg i hans ejendomme, fordi han ikke kunne betale sin skat, og han døde fattig i 1644.

Den fem etagers stolte bygning har i over 300 år huset Aalborgs ældste apotek Svane Apoteket.

Og i kælderen finder du Duus’ Vinkælder.

Begge har det gamle interiør fint bevaret.

Musik:

Igen skal vi have et stykke musik.

Og igen har jeg valgt Lars Lilholt denne gang med: ”Vi mødes under månen” (nr. 6)

Det var også under Christian Firtal, Det danske Postvæsen blev oprettet nærmere betegnet i 1624.

Posten blev bragt rundt med ryttere, skibe og gående postbude.

Postens hovedkontor lå i Christian IV’s Børsen i København.

Fra 1653 blev postvæsenet privatiseret, noget man åbenbart også kendte dengang.

Det blev forpagtet af Poul Klingenberg, der fik titel af generalpostmester.

Senere blev posten fragtet af hestevogne og diligencer.

Nogle ruter var i lukket vogn, andre ruter var i åben vogn.

Det var vigtige oplysninger, for postdiligencerne var faktisk datidens ”rutebiler,” der også tog passager med.

I 1800-tallet blev de gamle diligenceruter nedlagt i takt med jernbanernes fremmarch.

Første gang, der blev brugt biler til udbringning af post, var i 1904 på ruten Nykøbing Falster-Nysted.

Frimærker som betaling for postforsendelser blev først indført i Danmark i 1851.

Den historie får du, et par hundrede år længere fremme i herværende historie.

I 1626 opførtes Hals Skanse.

Inden for skanserne var der tidligere flere bygninger, i dag er kun en af dem tilbage, Det gamle Tøjhus fra 1812.

Skansen har adskillige gange været i krydsild.

Anlægget blev indtaget af tyske tropper i 1627.

I 1655 flyttede toldstedet fra Aalborg til Hals.

I 1656 blev byen Hals udnævnt til købstad, hvad Aalborg bestemt ikke var tilfreds med, for det var en ubehagelig konkurrent.

Noget der er lidt svært at forstå i dag.

Men så indtog svenskerne Hals i 1658, så købstadsrettighederne kom aldrig til at virke, men året efter slog vi svenskerne.

I 1812 forsøgte englænderne at erobre Hals, men dem slog vi tilbage.

I 1848 blev Hals Skanse nedlagt som militært anlæg.

Herefter har bygningerne haft flere gøremål.

Karantænestation for koleraepidemi, kommunekontor, bibliotek og kommandostation for tyskerne under Anden Verdenskrig.

I 1947 overtog Hals Kommune ansvaret, og siden 1972 har Hals Museum haft til huse her. Det spændende museum fortæller om det omkringliggende landskab, landbrug, hav og fjord, kirker, skoler og erhverv som fx historien om EM. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise placeret her ud for det farlige farvand Hals Barre.

Verdens mægtigste katedral - Peterskirken i Rom blev indviet i 1626.

Og mægtig er Peterskirken 212 m lang, 114 m bred og 133 m høj.

Alene forhallen er så stor, at Rosenborg kunne ligge i den.

Peterskirken har haft en lang fødsel, det har taget 27 paver, 14 arkitekter og 120 år at bygge denne verdens største katedral.

Ikke underligt at Peterskirken med fjorten “kokke” er blevet noget af et “kludetæppe.”

For et byggeri, der tager 120 år (1506-1626), føder naturligvis nye strømninger.

Det svarer nogenlunde til, at Viborg Domkirke, der blev påbegyndt i 1864, for nylig var blevet færdig.

Og det er bestemt ikke givet, at Joakim Skovgaard og fx Carl-Henning Pedersen ville passe sammen i stil.

De 14 arkitekter har hver for sig forsøgt at give det enorme bygningskompleks sit personlige stempel, de tæller så kendte navne som Raffael og Michelangelo.

Sidstnævnte studerede grundigt Pantheons konstruktion, før han gik i gang på tegnebrættet.

Katedralen er bygget på Vatikanhøjen, en af Roms oprindelige syv høje.

Men da byen Rom senere er vokset betydeligt, ligger Rom i dag faktisk på tolv høje.

Ifølge historien blev apostlen Peter korsfæstet netop på Vatikanhøjen, det var endda med hovedet nedad, og han ligger, også ifølge historien, begravet i katedralens krypt.

Ikke kun i kraft af sin størrelse er Peterskirken imponerende.

Katolikkerne har ødslet utroligt med værdier i kirker, det gælder overalt på Jorden.

Peterskirken er et strålende eksempel herpå, den rummer adskillige kunstværker.

Det ydre såvel som det indre kan præstere en sand overdådighed af kunstværker.

Ved indgangen kan man også blive lettet for overflødige lire, eller hvad du har i lommen: “Alle bidrag er velkomne.”

Inde som ude støder vi på navnet Giovanni Lorenzo Bernini arkitekt og billedhugger.

Han har tegnet kirkens højalter.

Den er fremstillet af seks tons bronze, båret oppe af fire sorte, snoede 32 m høje søjler.

Ja, du hørte virkelig rigtig - 32 m høje søjler - næsten på højde med Rundetårns 36 m - imponerende.

Peterspladsen, der blev anlagt i 1657, er også Berninis værk.

Pladsen omkredses af Peterskirken og Vatikanmuseet, og den er imponerende stor - en diameter på 196 m.

Vejen rundt tælles 284 søjler.

De står meget præcist i fire rækker, og står man på et ganske bestemt punkt, kaldet Berninis plet, kan man kun se en søjle for hver fire.

Over søjlerne står der kolonnaden rundt 140 statuer af helgener, hver af dem er fire m høje.

I centrum af Peterspladsen, der synes arkitektonisk perfekt, står en 24 m høj obelisk.

Den blev år 39 hentet til Rom fra Luxor i Egypten, hvor dens tvillingobelisk stadig står.

Nogen siger ganske vist, den ikke blev hentet - men stjålet.

I 1586 blev obelisken placeret på Peterspladsen.

Også en dansker har blandet sig i det fine selskab af berømtheder og skabt en statue af Pave

Pius VII.

Det var Bertel Thorvaldsen (1770-1844), han fik i 1826 en stor overraskelse, nemlig et uanmeldt besøg af Pave Leo XII, der havde fået anbefalet Thorvaldsen som den absolut bedste til at udføre det gravmæle, der skulle opføres over Pave Pius VII.

Dette gravmæle er det eneste blandt Peterskirkens utallige kunstværker, der er skabt af en protestant.

Men det var jo nærmest en lyssky affære, bestemt ikke tilladelig med en sådan “hedning” i folden.

Så Thorvaldsen fik streng ordre på ikke at signere kunstværket med sit eget navn, han måtte i stedet bruge pseudonymet “Consalvi.”

Det passede ikke den selvsikre hr. Thorvaldsen ret godt, men han ville også nødig gå glip af at udføre det prestigefyldte bestillingsarbejde.

Nu var Bertel Thorvaldsen jo en kløgtig filur, hvad der findes flere beviser på, han spillede dem et pus. Da statuen af Pave Pius VII skulle afsløres, og tæppet blev trukket til side, gik der et sus gennem den store fremmødte forsamling.

Statuens ansigt var ganske synlig ikke Pave Pius VII’s ansigt - men Thorvaldsens eget ansigt.

Så Thorvaldsen fik alligevel sat sit eget signatur i Peterskirken - om end på anden vis.

Danmarks store billedhugger Bertel Thorvaldsen har begået endnu en genistreg i en anden kendt kirke, der er dansk, men det hører du mere om, når vi når til hans historie om 150 år.

Meget har Peterskirken måtte lægge navn til.

Jeanne d'Arc, der i 1429 befriede Orleans fra englænderne, blev senere dømt som kætterske, heks og troldkvinde, ikke mindst fordi hun gik i mandebukser, hun blev i 1431 levende brændt på bålet i Rouen.

Ganske vist blev hun 25 år senere frikendt, men det havde hun næppe megen fornøjelse af.

I 1920 blev Jeanne d'Arc kåret til helgeninde netop i Peterskirken og blev fransk nationalhelt og helgen.

I 1527 blev Rom plyndret af Karl V’s hær af franske, spanske og tyske tropper.

Munke og præster blev halshugget, gamle nonner slået, unge nonner voldtaget og Peterskirken blev brugt som hestestald.

Den tiltagende strøm af biler og deres forurening er hård ved Roms gamle bygninger.

Det gælder ikke mindst Peterskirkens facade.

Men efter en gennemgribende restaurering i anledning af byen Roms 2000 års jubilæum fremstår facaden i dag i flotte lyse farver.

Midt over indgangen til Peterskirken viser et relief Sankt Peter, der overrækker Himlens nøgler til Paven som symbol på, at Paven skal vogte over Himlens nøgler her på Jorden.

Afslutning:

Du har nu hørt om forskellige store og små begivenheder i 1600 - tallet

I næste udsendelse vil jeg fortælle om:

Drakenberg - søhelte Niels Juel - Thomas Kingo

Vi skal også en tur til Taj Mahal - Oberammergau - Valdemars Slot

Og så skal du høre om guldhornene.

Jo, vi kommer som sædvanlig vidt omkring

På genhør næste uge i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid.

Mit navn er

Frede Lauritsen

Afsluttende musik: Giuseppe Verdi: La Traviata