|
Radioforedrag ”Mine Tidsbilleder” Udsendelse nr. 16 - udsendt søndag 25. okt. 2009 kl.
9:15 Fra 1564 – 1606 Giuseppe Verdi: La Traviata Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg
lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder." Dagens rejse tager en lille times tid og er nr.
16 i rækken Mit navn er Frede
Lauritsen Giuseppe Verdi: La Traviata I sidste radioforedrag hørte du om store og små begivenheder fra 1500 –
tallet. Vi kom langt omkring og sluttede med en fortælling
om digteren og skuespilleren William
Shakespeare. I dag begynder jeg med
den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei (1564-1642). Han blev født i 1564 i Pisa som søn af musikeren Vincenzo. Familien flyttede til Firenze, hvor Galilei
begyndte på universitetet for at studere medicin, men trods farens protester skiftede han til
matematik og filosofi. Galilei blev professor i matematik ved
universiteterne i Pisa og Padova. Han blev også hofmatematiker i Firenze. Galilei grundlagde den nyere fysik, hvor han
kombinerede praktiske forsøg med matematik. Han opfandt pendulet, termometret og
konstruerede sin egen udgave af en kikkert. Det var i Det Skæve Tårn i Pisa, at Galilei
eksperimenterede med tyngdeloven og pendulet. Han opdagede flere måner, Mælkevejens
sammensætning og påviste, at Solen og ikke Jorden er verdens centrum. Denne påstand blev i den katolske verden
opfattet som kætteri, og paven dømte Galilei til at tilbagekalde påstanden. Galilei adlød, men mumlede svagt: ”Men den (Jorden) bevæger sig nu
alligevel.” Herefter blev han sat i husarrest i sine sidste
ni leveår. Der skulle gå 353 år, før den katolske kirke
erkendte at have taget fejl. For først i 1995 fik Galilei den katolske kirkes
tilgivelse. Men det havde hovedpersonen dog næppe megen
fornøjelse af. I 1565
blev Herlufsholm Kostskole ved
Næstved etableret. Det skete på det gamle benediktinerkloster fra
1135 med navnet Skovkloster. Ved Reformationen i 1536 overgik klosteret til
kronen, som alt andet i vort land der blot “smagte” af kirke. Det var ejerne af Gavnø Birgitte Gøye (Gjøe) og
Herluf Trolle (1516-65), der omdannede klostret til en skole. Birgitte Gøye var en søster til Peder Oxe
(1520-75), der bestemt ikke kunne døje Herluf Trolle, der for det første ikke var særlig
begavet, og for det andet først giftede sig med Birgitte Gøye, da arven var på plads, så det med
kærligheden har nok ikke talt så meget. Ved sin død testamenterede Herluf Trolle skolen
til Herlufsholm. Skolen fungerer stadig, som et af landets kendteste
kostskoler smukt beliggende ved bredden af den 83 km lange Suså. Birgitte Gøye og Herluf Trolles gravmæle findes
bag alteret i Herlufsholm Kirke, det betragtes som det prægtigste gravmæle i Danmark. Også på Herlufsholm
er der problemer med døde elmetræer, men anlægsgartner Jens Andersen har med
motorsav og stemmejern i år 2000 udført et flot billedhuggerarbejde og
omdannet de visne træer til statuer af Birgitte Gøye og Herluf Trolle. I 1574 påbegyndte Frederik II en ombygning af Krogen, det vi i dag
kalder Kronborg. Krogen var bygget af
Erik af Pommern i 1420 for at sikre opkrævning af Øresundstold. Frederik II udstedte
et forbud mod at bruge det simple navn - Krogen. Bøden bestod i “en god okse.” Kronborg var et mere
passende ord for et så fornemt renæssanceslot. I 1629 blev Kronborg
ødelagt af en brand, hvor kun kirken undslap. Det var to utilfredse
håndværkere, der havde sat ild til slottet. Det blev Christian IV,
der stor for genopbygningen. Men Kronborg har
aldrig kunnet løse sin egentlige opgave, nemlig at spærre Øresund for fremmede orlogsskibes
indtrængen. Borgen er ikke blevet
skånet, men har været brugt til meget forskelligt - fægtesal, krudtkammer og
kaserne. Under de talrige krige
Danmark har haft med Sverige, har de ”kleptomane” svenskere ribbet slottet for talrige
kunstgenstande, krigsbytte kaldte de det. William Shakespeare har været Kronborg en god pr-mand, siden han i 1601
lod “Hamlet, prins of Denmark”
foregå i Elsinore, som er det engelske navn for Helsingør. Årligt besøges Kronborg af 200.000 gæster. De skal alle ned i kasematterne for at hilse på Holger Danske, der er
skabt af billedhuggeren H.P. Pedersen i 1907. Her sidder Holger Danske vagt og springer op, når “Danmark stander i våde.” For øvrigt sidder der også en Holger Danske i Odense, Møgeltønder og
flere andre steder. I år 2000 blev Kronborg anerkendt på Unescos liste over “verdens kulturarv.” Det er i selskab med Den
Kinesiske Mur, Taj Mahal, Egyptens Pyramider og Akropolis. Herregården Herningsholm ligger i udkanten af
Herning på vej mod Viborg. Den er opført i 1579 og er blevet ombygget og restaureret flere gange i årenes
løb. Jeppe Aakjær havde en samling effekter af og om
Steen Steensen Blicher, den samling skænkede han i 1925 til Herningsholm, det blev
grundlaget for det Blicher Museet som åbnede på Herningsholm i 1930. Ikke at forveksle med Blicheregnens Museum i
Thorning Præstegård. Herningsholm dannede i årene 1941-66 base for
Civilforsvaret. Det var hård kost for de gamle historiske
bygninger. I dag findes kun den fredede hovedbygning med
Blicher Museet. En af Danmarks opdagelsesrejsende blev født i 1579, han fik navnet Jens Munk (1579-1628). Jens Munk er ganske vist født i Norge, men
dengang Norge og Danmark var under samme konge, var vi danskere flittige til at kalde
nordmændene for danskere, det gjorde vi jo også med Holberg, men han dukker først op hundred år
længere fremme i denne historie. Allerede som 12-årig stak drengen Jens Munk til
søs. Nogle år opholdt han sig i Brasilien. Så blev han skibsfører og senere udnævnt til
søkaptajn. Jens Munk deltog i Kalmarkrigen (1611-1613). Først var han næstkommanderende på fregatten "Heringnæs" senere chef på
krigsskibet "Sorte
Hund," ja, det er altså et
skib vi snakker om. Christian IV udsendte i 1619 Jens Munk til Nordatlanten for at finde Nordvestpassagen, dvs. søvejen til Kina og Indien N om Amerika. Før afrejsen blev der holdt gudstjeneste i
Holmens Kirke, hvor Kong Christian IV holdt tale for Jens Munk og hans 63 mand store besætning. De to skibe fregatten "Enhjørningen" og jagten "Lamprenen" nåede Hudsonbugten i Canada. Her overvintrede de, men da foråret kom, var 61
af mandskabet på 63 døde af skørbug dvs. C-vitaminmangel. Det gik så galt, fordi man dengang ikke anede,
at man kunne møde arktisk vinter på danske breddegrader. Sammen med de to overlevende førte Jens Munk "Lamprenen" til Bergen. Her fik de en brutal modtagelse, for lensmanden
i Bergen satte Jens Munk i fængsel, han havde spildt kongens skibe og mange menneskeliv,
var begrundelsen. Christian IV fik dog Jens Munk frigivet, og hans
beretninger om landet i Hudsonbugten fik kongen til at overveje en koloni i det arktiske
område. Det blev dog aldrig til noget, og Jens Munks
opdagelsesrejse blev aldrig en gevinst for Danmark. Jens Munk faldt
under kampe ved Stralsund. Musik: Det er nu blevet musiktid. Du skal høre Royal Philharmonic Orchestra, de
spiller et dejligt stykke musik af Beethoven: ”Moonlight Sonata.” Næppe nogen dansk konge er mere kendt end Christian IV (1577-1648) eller
Christian Firtal, som vi ynder at kalde ham. Den lille Prins Christian blev født i 1577 på Frederiksborg Slot i Hillerød
som søn af Dronning Sofie og Kong Frederik II. Til hans dåbsfest, der sluttede med dans og
fyrværkeri, blev der indkøbt 12 smukke spædekalve, 200 pattegrise, 16.000 flyndere, 300
røgede svinerygge og 100 svinehoveder. Christian fik af
Hans Mikkelsen en grundig skoleoplæring i latin, italiensk, fransk, tysk og
teologi, et solidt grundlag for at blive en lærd konge. Og konge blev han
allerede i 1588 som kun 11-årig, da hans far Frederik II døde. Indtil Christian
blev myndig, regerede hans mor Sofie af Mecklenburg sammen med et
regeringsråd, og hun var en meget handlingsdygtig kvinde. Kroningen skete i
Vor Frue Kirke i København 1596. Den efterfølgende
kroningsfest blev et orgie uden lige. Der blev brugt
35.000 glas, der alle blev smadret efter brug, et tomt glas blev kastet over
skulderen og et nyt glas blev serveret, man har aldrig fundet et eneste helt
glas. Samtlige 10.000
ruder i den enorme bygning blev også smadret. Christian Firtal byggede det ene slot efter det
andet, og han førte talrige krige, begge dele var meget kostbare, så kostbare at Danmark kom i
stor armod. Christian IV
besøgte sin søster i England. Her overværede han
et skuespil af Shakespeare. Som 20-årig blev Christian
IV gift med Anna Cathrine af Brandenburg. Med Anna Cathrine startede
en ganske ny mode i Danmark, nemlig at have to fornavne. Tre år efter Anna
Cathrines død blev Christian IV gift med Kirstine Munk (6/7 1598-19/4
1658). De fik 12 børn, af
dem blev Leonora Christina (1621-98) kongens yndlingsdatter. Samlivet med
Kirstine Munk blev afbrudt i 1630 grundet hendes utroskab med en tysk rhingreve,
Otto Ludvig, noget kongen aldrig overvandt, og det selv om hun blev betegnet
som vulgær, grisk, ondskabsfuld og ubehersket. Han fandt dog
hurtigt trøst ved Kirstine Munks kammerpige Vibeke Kruse. Andre kvinder har
han dog ikke foragtet. Det menes, at det
fysiske resultat af Christian IV udskejelser blev 26 børn med fem mødre, mere
beskedne kilder hævder dog, at det kun var 23 børn. Alle uægteskabelige
børn af Christian IV fik efternavnet Gyldenløve, deres efterslægt fik navnet
Danneskiold. Trods sine mange
udskejelser var Christian IV en særdeles from og gudfrygtig mand. Hans yndlingsslot
var Frederiksborg Slot, som han gav kælenavnet “Frede.” - Ja, det står der
virkelig, her indrettede han et bedekammer, hvor han fik formaninger af sin
hofpræst Ole Vind. Kiv og strid mellem
hans børn gav evig uro ikke blot for kongen, men for hele Danmark. Christian
IV var Danmarks sidste valgte konge også af Norge, herefter indtrådte
arvefølgen. Christian IV var arkitektkyndig, han tegnede selv mange af de
bygninger, vi i dag elsker så højt - Børsen, Rundetårn, Rosenborg, Nyboder,
Tøjhuset, Kongens Bryghus, Holmens Kirke, Regensen, Nytorv og Gammeltorv med
guldæbler i springvandet. Tilmed fuldførte
han Frederiksborg Slot og Kronborg. En væsentlig del af
de enorme byggeudgifter blev finansieret af Øresundstolden. Christian IV skrev
egenhændigt tusinder af breve, han var en arbejdsbi, der blandede sig i alt
og påtalte personligt gadeuorden, og så havde han øre for musik. Han var en festlig
person, der gik på jagt om morgenen og drak om aftenen. Det blev til et
enormt forbrug af vin og spiritus. Han var også en
krigskarl, der førte mange krige ikke mindst mod svenskerne. Allerede i skolen
tegnede han krigsskibe i sine stilehæfter. Ud for Femern ved
Kolberger Heide fik han på ”Trefoldighed” granatsplinter i
sit højre øje, han mistede øjet samt nogle tænder. Granatsplinterne,
der blev opereret ud af øjet, fik Christian IV indfattet som øreringe og
forærede dem til Vibeke Kruse. Til krigene hjemtog
han lejesvende fra Kroatien, det er herfra, vi har navnet ”krabater.” Det var også
Christian IV, der gjorde Dannebrog til
det nationale mærke for skibe, og han anbragte det i regimentsfanernes
hjørne. Men efterhånden fik
Christian IV storhedsvanvid og herskersyge. De mange krige samt
den voldsomme byggeaktivitet forarmede landet. Christian IV
regerede Danmark i 60 år, hvad der stadig ikke er overgået. Hans valgsprog var:
“Regna firmat pietas” det er latin
og betyder: “Gudsfrygt styrker
rigerne.” I folkemunde havde
de tre bogstaver RFP dog en noget anden oversættelse: “Riget fattes penge.” Den aktive konge
efterlod sig 3.000 breve, han døde i 1648 på Rosenborg Slot og ligger
begravet i Roskilde Domkirke. I 1583 fandt en ung kvinde Kirsten Pil en kilde i Klampenborg. Kilden blev opfattet
at have helbredende virkning, og hovedstadens beboere valfartede til Kirsten Pils Kilde. Det har de nu gjort i
århundreder. I 1770 blev der givet
tilladelse til gøgleroptræden ved kilden, dermed opstod Dyrehavsbakken som en
markedsplads ved den kongelige dyrehave i Klampenborg. Dyrehavsbakken har
årligt omkring 2½ mio. gæster og er efter Tivoli Danmarks mest besøgte forlystelse. I 1599
fik Ringkjøbing status som et selvstændigt toldsted, men Toldboden,
som vi kender den, blev først bygget i 1843. På grund af protestanternes forfølgelse af
katolikkerne var den engelske katolik og adelsmand Guy
Fawkes (13/4 1570-31/1 1606) hovedmanden bag ”The Gunpowder Plot”
på dansk ”Krudtsammensværgelsen.” Ideen var at sprænge Parlamentsbygningen i
London i luften under åbningen 5. nov. 1605.
Hertil skulle de bruge 36 tønder krudt placeret
i hvælvingerne under mødesalen, hvor Kong James I skulle tale. Under kongens tale skulle krudtet antændes. Guy Fawkes var dermed Europas første
bombeterrorist. Men attentatet blev opdaget, og Guy Fawkes blev
fanget. I torturkammeret opgav Guy Fawkes navnene på de
øvrige terrorister, to af dem blev dræbt under arrestationen. Sammen med sine medsammensvorne blev Guy Fawkes
hængt i 1606 i Westminster Abbey. Siden da har man fejret 5. nov. som Guy Fawkes
Day, ved på parlamentets åbningsdag i London, at afbrænde en Guy Fawkes halmdukke. Blandt de talrige bygninger som Christian IV
selv har tegnet, er også Rosenborg
Slot med Kongens
Have. Byggeriet af slottet, der var tænkt som kongens “sommerhus,” startede i 1606. Selv om det i dag er svært at forstå, lå stedet
dengang langt ude på landet. Renæssanceslottet blev med årene udvidet til tre
etager med riddersal, tårn, porthus med vindebro over voldgraven og 27 værelser, hvor
Christian IV boede i nordenden og Kirstine Munk i sydenden. De var nemlig ikke altid lige gode venner. Christian IV døde i 1648 i sit elskede ”sommerhus” Rosenborg. Dronning Louice af Mecklenburg og Frederik IV
var det sidste kongepar, der boede på Rosenborg Slot. Efter 1710 blev
slottet brugt som de danske kongers “pulterkammer.”
Her opbevarede man
kronregalier og kongefamiliernes personlige skatte. I 1838 blev
Rosenborg Slot åbnet som museum og overgik i 1849 til statseje. Det er blevet til
en ret enestående samling på omkring 10.000 genstande. Rosenborg Slot er
Danmarks populæreste slot, der årligt besøges af hen mod 300.000 gæster. Et besøg vil du
næppe fortryde, men husk - det tager sin tid at studere 10.000 genstande. Her kan du se,
Christian IV’s 3 kg tunge kostbare kongekrone, kroningssværd, Dronningens
smykker, 75 malerier som Christian IV købte i Antwerpen, tre sølvløver der
ligger vagt foran tronen, Christian IV’s hårlok som han altid gik med, en
såkaldt marelok, en filtret hårlok som hængte ned i panden, Flora Danica
stellet som oprindelig var en gave fra Frederik VI til den smukke russiske
kejserinde Jekaterina II, men uheldigvis, set med kejserindens øjne, gik hun
hen og døde. Ja, jeg ved ikke,
om hun ”gik hen” og døde, men hun
døde i hvert fald, før stellet var færdigt. Det var særdeles heldigt for os,
for ellers havde det fornemme stel sikkert været at finde i et af de mange
paladser i Skt. Petersborg, og de har så rigeligt endda. Flora Danica
stellet er fremstillet af Den kgl. Porcelainsfabrik. Inden arbejdet blev
stoppet, var der dog udført 1802 stykker porcelæn. Af slottets mange
billeder er en del med Christian IV, de fleste er malet fra venstre side, det
skyldes, som du tidligere har hørt, at Christian IV på sit skib ”Trefoldighed”
mistede sit højre øje og nogle tænder. En skavank han ikke
ønskede at vise frem. Rosenborgs fornemme
samling går i arv fra konge til konge under navnet: “De danske Kongers Kronologiske Samling på
Rosenborg.” I vinkælderen har
man den 400 år gamle “Rosenborgvin.”
Den menes at være
verdens ældste drikkelige vin, jeg ynder at kalde den - næsten drikkelig.
Vinen blev brugt første gang til Christian IV’s kroning, og det var, som du
også tidligere har hørt, en særdeles ”våd”
fest. Vinen bruges
fortsat hvert år til nytårstaflet, et enkelt glas og så god vin for resten. For at den skal slå
til, fyldes karrene hvert år op med frisk vin. Kongens Livregiment
blev oprettet i 1658 med kaserne på Rosenborg. Grunden var, at
Frederik III mistede sin garde af gønger fra de skånske landskaber, men havde
behov for en personlig beskyttelse dels under Svenskekrigene, men også i den
urolige tid omkring enevældens indførelse. I 1785 opførtes det
nuværende Livgardens Kaserne ved Rosenborg. Her bor “Kongens Livregiment,” de har deltaget
i alle Danmarks krige og flere gange været udlånt til fremmed tjeneste. I 1883 dannede
Rosenborgs Eksercerplads rammen om Danmarks første organiserede fodboldkamp. Slottets park
Kongens Have er meget besøgt ikke mindst af den lokale befolkning. I 2008 arrangerede
Dansk Billedhuggersamfund en skulptur biennale med omkring 100 forskellige
skulpturer placeret rundt i den store park. Vi besøgte
biennalen, det var en god oplevelse, nogle skulpturer var utrolig smukke,
andre utrolig kreative og så var der nogle, der ikke sagde os besøgende noget
særligt. Vores lokale
billedhugger Henrik Voldmester gjorde et meget positivt indtryk, han var
repræsenteret med en af sine smukke søheste. Jo, et besøg på
Rosenborg giver stof til mange vidt forskellige historiske iagttagelser. Musik: Igen skal du lytte
til et stykke musik, og igen er det med Royal Philharmonic Orchestra. De spiller et kendt
stykke af vores egen Carl Nielsen, som faktisk hedder Carl August Nielsen
(1865-1931). Musikstykket hedder: ”Tågen
letter.” Det folkelige navn
for det britiske flag er “Union
Jack.” Det blev taget i
brug for første gang i 1606. Flaget er en
kombination af det engelske Skt. Georgskorset, det skotske Andreaskorset og
det irske Patrickskorset. På Hagenskov SØ for Assens fødtes i 1606 en lille dreng. Han fik navnet Corfitz Ulfeldt. Da Corfitz Ulfeldt var 30 år gammel, blev han gift
med Christian IV’s yndlingsdatter den 15 år yngre Leonora Christina (1621-98). Seks år tidligere var de blevet forlovet, og
Corfitz Ulfeldt lovede, at ingen måtte slå hans forlovede. Leonora Christina havde nemlig haft en meget
vanskelig barndom, som spæd blev hun sendt til sin mormor Ellen Marsvin på Fyn, hvor hun
blev passet. Senere kom hun i pleje i Holland samme sted som
en ældre søster. Så kom hun til København, hvor moren Kirstine
Munk med vold og mishandling udøver regulær børnemishandling mod sin datter. Leonora Christina var så taknemmelig for at
blive befriet fra moren, at hun blindt resten af livet elskede Corfitz Ulfeldt, selv om hun godt
anede, at han som rigsråd var kommet til pengene på uærlig vis. Parret fik 10 børn. Corfitz Ulfeldt var i al hemmelighed blevet
katolik, det afslører et kodebrev til jesuitterne. For egen regning tør jeg påstå, at han blev
katolik, fordi der heri lå muligheder for penge og magt, hvis man kom på god fod med paven. Og penge og magt var netop Corfitz Ulfeldts
absolutte livret. Han har været statholder, rigsråd, rigshofmester
og var personligheden blandt Christian IV’s svigersønner. Han havde også en hemmelig plan om at få valgt
sin søn som Christian IV’s efterfølger, men valget faldt på hans kone Leonora Christinas
halvbror Frederik III. Her begyndte det at gå galt for det lykkelige og
ombejlede par. Til Sofie Amalie, Frederik III og hoffets
irritation førte de sig nemlig frem, som var det dem, der var Danmarks kongepar. Corfitz Ulfeldt tog også rigeligt for sig af
statens penge, selvom landet, grundet Christian IV grænseløse byggeaktiviteter, var på fallittens
rand. Da jorden i 1651 begyndte at brænde under
Leonora og Corfitz, flygtede de til Sverige. Corfitz Ulfeldt ville have hævn, han blev en
ægte forræder ved at gå over til fjenden - nemlig svenskerne. Han var med
Karl-Gustaf på det farefulde angreb mod Danmark, da hæren på 14 vinterdage i
1658 gik over isen fra Jylland til Fyn, her gik en del ryttere med heste
gennem isen og forsvandt, de resterende gik videre fra Fyn til Tåsinge, over
isen til Langeland og fra marken ved Longelse, om aftenen for ikke at blive
set, ud over det 15 km lange tilfrosne Langelandsbælt til Lolland. Svenskernes indsats
var det rene hasard, og hører til blandt historiens mest dristige krige. Corfitz Ulfeldts
belønning for sin indsats var et gavebrev, hvor Karl-Gustaf skænkede ham ikke
blot Tranekær Slot på Langeland, men hele Langeland, skønt han endnu ikke havde
erobret Langeland. Karl-Gustaf havde
nemlig for vane at bortskænke godser, som han endnu ikke havde erobret. Men senere vendte
billedet fuldstændigt, for også svenskerne beskyldte Corfitz Ulfeldt for
forræderi. Igen flygtede han
med sin Leonora tilbage til Danmark, denne gang forklædt som præst. I København blev de
pågrebet og begge sat i fængsel på Hammershus på Bornholm. Herfra forsøgte de
at flygte, men blev straks igen pågrebet. Kort efter blev
Corfitz Ulfeldt løsladt mod at afstå sine godser til staten. Under en baderejse
tilbød Corfitz Ulfeldt Danmarks trone til kurfyrsten af Brandenburg, han
havde sikkert lært noget af Karl-Gustaf. Her slap danskernes
tålmodighed op, Corfitz Ulfeldt blev dødsdømt for landsforræderi, og Leonora
Christina blev sendt i Blåtårn. Det var her, hun
skrev ”Jammersminde,” der beskriver de 22 år, hun sad i Blåtårn. En uhyre
interessant bog, hvor man ofte spørger sig selv, hvor slutter virkeligheden,
og hvor begynder fantasien. Først efter Sofie Amalies død blev Leonora
Christina løsladt. Hun anvistes plads i Maribo Kloster, hvor hun
boede til sin død. Corfitz Ulfeldt
døde som flygtning i en båd på Rhinen. Men retfærdigheden
skulle ske fyldest, så han blev henrettet symbolsk på Christiansborg
Slotsplads, i dette tilfælde var det en trædukke proppet til med indvolde fra
dyr, for at det skulle se naturtro ud. En skamstøtte med
teksten: ”Til ævig Spot og Skjændsel” blev opstillet på Gråbrødre Torv, der frem til 1842
hed Ulfeldts Plads. Men beboerne i
området var utilfreds med den lidet smigrende erindring, så skamstøtten blev
flyttet til Nationalmuseets gård, hvor du stadig kan se den, og så må Gråbrødre Torv ”nøjes” med en
mindeplade. Afslutning: Du har nu hørt om forskellige store og små begivenheder i 1500 - tallet I næste udsendelse vil jeg bl.a. fortælle om: Rembrandt – Regensen
– Rundetårn - Pappenheim – Børsen - Trankebar i Indien Moliére - Jens Bangs Stenhus i Aalborg - Det danske postvæsen - Peterskirken
i Rom Og hvem ved,
måske når vi endnu videre i den store verden. På genhør næste uge
i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid. Mit navn er Frede Lauritsen Afsluttende musik:
Giuseppe Verdi: La Traviata |
|
|
|
|