Radioforedrag ”Mine Tidsbilleder” Udsendelse nr. 12 - udsendt søndag 13. sept. 2009 kl.
9:15 Fra 1451 - 1483 Giuseppe Verdi: La Traviata Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg
lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder." Dagens rejse tager en lille times tid og er nr.
12 i rækken Mit navn er Frede
Lauritsen Giuseppe Verdi: La Traviata En af historiens allerstørste
navne, der kendes af hvert et barn, er Columbus. Han blev født 1451 i en købmandsfamilie i Genova, Italien. Christoffer Columbus blev uddannet købmand, stod tidligt
til søs og slog sig ned i Lissabon i Portugal. Her giftede han sig med Donna Felipa,
der var af velhavende og anset familie. Sammen med broren Bartolomi levede Columbus af
at tegne og sælge søkort. Columbus havde en
stor plan, nemlig som opdagelsesrejsende at finde søvejen til Indien, som han
mente, skulle findes ved at sejle mod V. Til den forestående
og farlige færd skulle han finde donorer. Først forsøgte han
sig i Italien uden resultat så i Portugal, men hans kritikere påpegede, at
han undervurderede Jordens størrelse, hvad der senere skulle vise sig, var
korrekt. Det store projekt
blev også tilbudt i Frankrig og i England, men med samme resultat, et klart
nej, det var dog en for tåbelig og vild ide. Han forsøgte sig i
Spanien, men efter at de havde afslået ham to gange, lykkedes det. Dronning
Isabella (1451-1504) tildelte ham tre karaveller ”Pinta,” ”Nina” og ”Santa
Maria” samt 100 mand til hans store projekt. Men Columbus satte betingelser, han ville
udnævnes til admiral, samt vicekonge af de lande han fandt, øverste chef for militær og civil
administration i landene, samt 10% af de indtægter der kom fra disse lande. Men det var svært at skaffe søfolk til dette ”galmandsværk,” hyre og bonus blev
sat op, men lige lidt hjalp det. Først da den agtede skibsreder Martin Alonso
Pinzon indskrev sig, var der mandskab, der turde melde sig. Kortegen forlod Palos i Sydspanien 3. aug. 1492 med kurs mod De Kanariske Øer,
her fik de frisk vand og proviant. Efter en måneds ophold her drog de videre
direkte mod V og Østasien, - troede Columbus, men han tog så grueligt fejl. I den tids billede af verden fandtes hverken
Nord-, Sydamerika eller Stillehavet, og Atlanterhavet var smallere. Han troede, der mod V kun var 350 sømil til
Japan. På tre væsentlige punkter tog Columbus alvorligt
fejl: 1: Jordens omkreds var 25% mindre 2: Asien strakte sig længere mod Ø 3: Bibelens ord, at 1/7 af klodens overflade er vand, svarende til 15%. Men i virkeligheden er 70% af
klodens overflade vand. Efter De Kanariske Øer sejlede de mod V. Columbus forventede at se land i form af Japan i
løbet af et par dage, herefter skulle kursen sættes mod S til Indien. Men efter 14 dage havde de stadig ikke set land,
mandskabet blev mer og mer bange. Columbus snød dem, han fremviste en falsk
logbog, og dermed beroligede han den efterhånden ophidsede besætning, der frygtede at
komme ud til verdens kant og dratte ned i Helvede. Men Columbus snød også sig selv, for skibene
sejlede langsommere, end han troede. Flere gange var der optræk til mytteri. Efter yderligere 14 dage ændrede han kurs, idet
han fulgte fuglenes træk. Havde han ikke foretaget denne manøvre, var de
havnet i Florida. Men en dag sagde besætningen stop og aftvang
Columbus det løfte, at hvis ikke de så land inden to dage, skulle de vende om. Netop 11. okt. sås træstykker og planter i
vandet, hvad der fik besætningen til at give en yderligere frist og dagen efter, det var 12.
okt. 1492, så de hvide sandstrande. Øen de kom til Guanahani i dag Watling Island,
døbte de Lille San Salvador, som betyder Frelseren. Den ligger i Bahama øgruppen Ø for
Cuba, der består af over 600 øer. Befolkningen var venlig og levede i mindre
grupper. Columbus holdt fast ved sin teori, at stedet var
Indien - en fatal fejl. Santa Maria stødte
på grund og måtte efterlades sammen med en del af besætningen. Efter 70 dage havde Columbus altså fundet en ny
verden, men han vidste det ikke. Han troede til sin død, det var Østasien eller
rettere Indien, og derfor kaldte han indbyggerne for indianere. I sin dagbog noterede Columbus, at indianerne
brugte tobak, det er den først kendte omtale af tobak. År senere, da europæerne opdagede fejltagelsen,
vedblev man at beholde betegnelsen Vestindien og Ostindien. Der findes ingen beviser på, at der før Columbus
har været forbindelse mellem kontinenterne. Tilbage i Spanien blev Columbus hyldet som en
helt. Med sig havde han et par indfødte, prøver på
forskellige krydderier, andre varer og farvestrålende papegøjer. Columbus skrev en beretning om rejsen, den blev
en bestseller i mange lande. Mange tvivlede dog på, at det var Indien, han
havde fundet. Dronning Isabella var tilfreds, med udsigt til
nye riger og indfødte der kunne omvendes til kristendommen. Columbus havde nu let ved af få bevilget beløb
til nye ekspeditioner. Hans næste rejse startede i 1493, denne gang med
17 skibe fyldt med soldater, købmænd, gejstlige, bønder og håndværkere i alt var der 1.200
personer. Det nye land skulle koloniseres, og Columbus var
nu verdenshavets storadmiral og ”Indiens”
Vicekonge, selv om det ikke var det rigtige
Indien. Han søgte efter fastlandet, men fandt i stedet ø
efter ø - Cuba, som han troede var det nordlige Kina, derudover Haiti, Små Antiller, Jamaica og
Puerto Rico. Efterhånden blev han bange. Han tvang besætningen til at skrive under på, at
Cuba ikke var en ø, men det asiatiske fastland. Columbus mentale tilstand var mildt sagt ikke på
toppen. Han sejlede tilbage til Spanien, men denne gang
blev han ikke modtaget med hyldest, han havde ikke fundet noget nyt, blot endnu flere
øer. I 1498 begyndte han sin tredje og sidste rejse,
her afslørede han dårlig ledelse med det resultat, at Columbus blev hentet tilbage til Spanien
i lænker grundet sine dårlige evner som guvernør. Han fandt aldrig det guld, som han havde stillet
sin sponsor Dronning Isabella i udsigt. Han fandt kun et vildnis og tobakken, men tobak
blev først en handelsvare efter hans død. Eftertiden er enig om, at Columbus var en dygtig
sømand, thi dengang navigerede man kun efter kompas, stjernernes placering på
himmelbuen var endnu ikke kortlagt, men han var en dårlig udforsker og leder. Christoffer Columbus døde i
1506 i Valladolid NV for Madrid. Til sin dødsdag
troede han, at han havde fundet vejen til Asien. Han døde ensom,
skuffet, bitter, syg af syfilis og vred, for han kunne ikke overbevise verden
om sin teori. De store rigdomme
af guld fandt europæerne først efter hans død. Den begærlighed og
råhed der her blev udvist, er en helt, helt anden historie og et meget sort
kapitel i europæernes livshistorie. Efter denne lange
historie om Columbus er det vist på
tide at lytte til et stykke Musik: I denne udsendelse har
jeg valgt Bent Fabricius-Bjerre som klaverbokser. Han spiller egne kompositioner, og det
gør han stadig fremragende, skønt han er en model 1924. Her hører du ham i
hans måske mest kendte: ”Alley Cat”
som han komponerede til tv-udsendelsen: ”Omkring Et Flygel.” Få år efter Columbus nåede en anden
opdagelsesrejsende Amerika, nemlig den velhavende italienske købmand, vekselerer og søfarer Amerigo Vespucci (1454-1512). Det skete i 1497.
I modsætning til Columbus var Amerigo Vespucci
klar over, at Amerika var en ny verdensdel. Han foretog tre rejser til Amerika, nogle påstår
det var fire, men det foreligger der ingen beviser for. Om disse sørejser skrev han seks bind, der
beskriver turenes mange oplevelser. Bøgerne gjorde ham så berømt, at man valgte at
opkalde den nye verdensdel efter ham – Amerika. En anden af de store opdagelsesrejsende er Vasco da Gama (1460-1524). Han er
født i Sines i det sydøstlige hjørne af Portugal. Der er tvivl om hans fødeår, som visse kilder
oplyser til 1460, andre kilder til 1469. I skolen lærte han navigation, matematik og
astronomi. Efter skolen blev han flådeofficer ved hoffet. Her forsvarede han de portugisiske
handelsstationer på Guineas kyster mod franskmændene. I 1497 stod Vasco da Gama ud af Rastello Havn ved Tejo flodens munding ud for
Lissabon med kurs mod SV. Kong Manuel I af
Portugal havde stillet ham tre tremastede karaveller til rådighed: “Sao Gabriel,” “Sao Rafael” og
“Berrio” samt et proviantskib uden navn, fordi det alligevel skulle
hugges om undervejs. Inden afrejsen fik de syndernes forladelse af Lissabons
ærkebiskop, den skulle der blive god brug for. Ordren fra Kong
Manuel den Lykkelige lød: ”Sejl til Indien
efter peber, safran, koriander, muskat og ingefær” eller til “Krydderiøerne,” som man dengang
kaldte Molukkerne i Indonesien i det fjerne østen. De 170 søfolk,
hvoraf Vasco da Gamas bror Paolo da Gama var næstkommanderende, havde
forsyninger med til 3 år. Kun 55 af de 170
søfolk vendte tilbage i live, mange døde grundet skørbug, som er
vitaminmangel, senere blev skørbug afhjulpet med citroner, løg og kartofler. Indtil da havde
alle troet, og det gjaldt også lægerne, at grøntsager var særdeles usunde. Efter 93 dage nåede
de Afrikas Sydspids Kap det Gode Håb. Med hjælp af en
arabisk sømand, Ibn Majid, der hyredes i Kenya i Østafrika, nåede de ti
måneder efter afrejsen Calicut på Indiens vestkyst. Her blev Vasco da
Gama hånligt modtaget, måtte vente i flere dage på audiens og samuraien
tillod sig at le ad hans gaver. Gaverne, som Kong
Manuel havde sendt med, viste sig at være billige halskæder, fiskertøj mm.
Det var ret pinlig for Vasco da Gama. På hjemturen i 1499
ankrede Vasco da Gama igen op ud for Malindi i Kenya. Her blev “Sao Rafael” brændt, fordi så mange af
mandskabet var døde. Proviantskibet var
allerede opgivet. Tilbage i Portugal
fik Vasco da Gama en heltemodtagelse. Han blev adlet som
admiral af Indien, trods de mange der måtte efterlades, heriblandt også broren
Paolo da Gama. I 1502 foretog
Vasco da Gama en ny tur, denne gang med en krigsflåde på 20 skibe. De prajede et skib
med rige pilgrimme fra Mekka, afvæbnede dem, dræbte de 200 ombordværende og plyndrede
skibet. Ved ankomsten til
Calicut viste Vasco da Gama sit målrettede mod og sin dristighed, han sendte
en kort besked til samuraien: ”Udvis alle
arabere - nu.” Samuraien sendte en
diplomat for at vinde tid, men Vasco da Gama havde ingen tålmodighed, han
huskede udmærket sin sidste fornedrelse, så han fangede tilfældige købmænd og
rige folk, huggede hænder, fødder og hoved af dem, hængte kroppene op i
riggen og sendte de afhuggede legemsdele til samuraien, med en hilsen og
besked om, at han kunne lave karrystuvning af dem. Modstanden i land
blev hurtigt nedkæmpet af de ekstremt voldelige og hensynsløse portugisere. Tilbage i Portugal
med 13 rigt lastede skibe blev Vasco da Gama udnævnt til greve af Vidigueria. I 1524 blev Vasco
da Gama udnævnt af Kong Johan III til vicekonge i Indien, og sendt på en ny
rejse og grundlagde dermed det portugisiske kolonirige i Asien. Under denne tur
døde Vasco da Gama af malaria i Indien. Han var en af de få
opdagelsesrejsende, der selv oplevede at høste frugterne af sin indsats, han
blev både feteret og rig. Den portugisiske søfarer Fernando de Magallanes blev født i 1480. Efter en periode i Marokko kom han i den spanske
konges tjeneste. Her indledte han i 1519 den først kendte jordomsejling med 5 skibe og 240 mand, for
at finde en ny søvej til Østasien S om Sydamerika. To af skibene vendte om, inden de i 1520 nåede
frem til Stillehavet. Magallanes havde fundet strædet mellem
Sydamerika og Ildlandet, en genvej fra Atlanterhavet. Strædet fik naturligvis navnet
Magallanesstrædet. Magellan, som han kaldes på dansk, nåede Filippinerne, der også bar navnene Molukkerne og Krydderiøerne, her forsøgte han forgæves at
tvangsdøbe de indfødte. Magellan selv kom i
kamp med høvdingen Lapu, der med sit svær traf Magellan i knæhaserne. Kampen foregik i
strandkanten, og da Magellan var iført sin tunge rustning, var han prisgivet og blev dræbt. Høvdingen Lapu derimod
blev Filippinernes nationale helt. Det fortælles, at
Magellan altid sov iført rustning på grund af attentatskræk. Juan Sebastian del
Cano overtog nu kommandoen over ekspeditionen. Kun et af de fem skibe
og 18 af de 240 mand nåede Jorden rundt. De nåede hjem til
Spanien i 1522, men det var altså uden Magellan. Del Cano og hans besætning var altså de første mennesker, der sejlede
rundt om hele Jorden, men trods denne store bedrift, er det beskedent, hvad
historien fortæller om dette. Det var en lille håndfuld
af verdens største opdagelsesrejsende. Musik: Og nu kommer der igen
et stykke musik. Denne gang spiller Bent Fabricius-Bjerre
det kendte tema fra ”Matador.” Herlig musik skabt
til herlige film, der utrolig præcist rammer livet i Danmark omkring Anden
Verdenskrig. Det er ”Tidsbilleder”
af højeste karat. At kalde et barn
for en ”horeunge” er en ganske utilgivelig
og forfærdelig benævnelse, det er ringeagtende, sårende og dybt uretfærdigt. Trods det var det i
gammel tid et ganske normalt udtryk for dem, der var født uden for ægteskab. Men det hændte, at en ”horeunge” ragede højt op i samfundet. I kunstens og videnskabens verden er der bestemt
ikke mange, der rager længere op end Leonardo
da Vinci, han blev født i 1452 i en landsby nær Firenze. Men han var født uden for ægteskab og var altså
en ”horeunge.” Moren var en ganske almindelig bondepige,
Catarina, faren var en velhavende jordejer og advokat Ser Piero da Vinci. Leonardo voksede op hos sin far. Gennem hele sit liv var Leonardo vegetar, han
fik aldrig nogen boglig uddannelse, men kom i lære som kunstner hos en af de mest talentfulde
og alsidige kunstnere i Firenze, Andrea del Verrocchio, der var billedhugger, maler,
guldsmed, bronzestøber og meget andet. Han har uden tvivl haft stor indflydelse på
Leonardos udvikling. Leonardo da Vinci
var så absolut et universalgeni, han betegnede sig selv som maler,
billedhugger, arkitekt, ingeniør, botaniker, vandbygningsmester, anatom,
sanger og musiker. Men vi kunne føje endnu flere titler til hans alsidighed -
digter, iscenesætter, opfinder, geolog, våbentekniker, matematiker, astronom
og fysiker, helt utroligt og så var han bomstærk. Indenfor alle disse
vidt forskellige felter har han udmærket sig med fremragende studier. Hans
opfindelser var flere hundrede år forud for sin tid, krigsudstyr, kuglelejet
og cyklen. Han levede med drømmen om at kunne flyve, konstruerede en propel
og en helikopter. Leonardo da Vincis svaghed var, at han var rodløs og et
rodehoved. Hans utrolige mange
interessefelter gjorde, at de fleste arbejder aldrig blev gjort færdige, men
lå som udkast, skitser, notater og tegninger. En stor del af
disse materialer er nedskrevet spejlvendt, muligvis for at vanskeliggøre
tyveri og efterligninger. Leonardo da Vinci
var utrolig nøjagtig med sine studier, fx dissekerede han mere end 30 lig for
at lave tegninger af menneskets anatomi. Noget der, ifølge
kirken, slet ikke var tilladt. Han blev hyret af
velhavere og herskere til at udføre bestilte kunstværker. Fra 1513-16 boede
han i Rom, hvor malerne Raphael og Michelangelo også arbejdede på den tid.
Men Leonardo havde ikke megen kontakt med dem. Der findes kun 15
færdige malerier af Leonardo da Vinci.
To af disse hænger på Eremitagen i Skt. Petersborg. Hans berømteste maleri,
måske endda verdens berømteste, Mona
Lisa hænger på Louvre. Arbejdet tog fire år, men man ved ikke hvilke fire år.
Maleriet er malet
på en poppeltræplade, men er ikke signeret. Det blev købt af
den franske Kong Francois I (1494-1547), der hængte det op på sit toilet.
Maleriet blev stjålet fra Louvre. Pablo Picasso blev
mistænkt for tyveriet, men det var ubegrundet, for en italiensk tjener var
den skyldige. Hos ham fandt man
billedet, skjult under en falsk bund i en kuffert på et hotel i Firenze. I dag hænger Mona
Lisa igen på Louvre i Paris. Hvem der stod model
til Mona Lisa, er der gennem tiderne blevet gisnet meget
om: Kunstnerens mor, en kurtisane fra Firenze eller et selvportræt, idet
mange mente, at Leonardo da Vinci var homoseksuel. Leonardo da Vinci var lam i
sine sidste år, han døde i Frankrig 1519. Efter hans eget ønske fulgtes kisten af 60 tiggere. Vi er i Italien, hvor
der i 1475 blev født en lille
dreng nær Firenze, han fik navnet Michelangelo
di Lodovico Buonarroti Simoni. Ja, man kan sikkert
godt høre, jeg ikke er indfødt italiener. Mens Michelangelo
endnu var dreng, besluttede han, meget imod sin fars vilje, at han ville være
kunstner. Efter en voldsom
strid sejrede hans stædige vilje over farens stolthed, og han blev i en alder
af 13 år assistent hos en af datidens kendte malere. Selv om
Michelangelo først studerede maleriet, blev han efterhånden mere interesseret
i billedhuggerkunsten, som havde hans største interesse. I denne kunst blev
han opmuntret af Lorenzo de’ Medici, som bekostede hans uddannelse, optog ham
i sin husholdning og anbefalede, at han blev optaget på billedhuggerskolen, før
sin uddannelse som maler. Michelangelo nåede
at blive billedhugger, maler, arkitekt og digter. Multikunstneren var
en af renæssancens største og mest geniale personligheder. Han udførte de
fleste af sine malerier i Firenze og Rom. Udformede kuplen på
Peterskirken i Rom. Her skabte han også
Pave Julius II’s gravmonument og den berømte skulptur Pieta. Hans kendteste
arbejde er udsmykning af Det Sixtinske Kapel i Vatikanet, loftet blev
fuldendt i 1512 efter at Michelangelo i fire år, liggende på ryggen, havde
udført dette enestående værk. Den unaturlige
arbejdsstilling kostede ham store psykiske problemer, han blev tungsindig og
døde i Rom i 1564. En anden af de meget kendte navne i kunstens
verden er også italiener - maler og arkitekt Raffaello Santi - i almindelig tale kaldt Raffael (1483-1520). Han havde sin læretid hos Perugino i Perugia. I 1504
rejste han til Firenze, hvor han blev kendt med Leonardo da Vincis arbejder, der fik stor indflydelse på hans videre
udvikling. I 1508 blev Raffael inviteret af Pave Julius II til
at udsmykke flere rum i Vatikanet. Arbejdet blev beundret og førte til flere
bestillinger. Pave Leo X udnævnte i 1514 Raffael til ansvarlig
og ledende arkitekt for Vatikanet og Peterskirken i Rom. Det overrasker nok de fleste, at Raffael også
var arkitekt. Grundet Raffaels tidlige død som 37-årig blev
flere af hans arbejder gjort færdig af hans elever. Hans mest kendte værk er uden tvivl: “Den Sixtinske Madonna” med de berømte
“Raffaels
engle.” Raffael levede mange år sammen med sin model La
Fornarina, skønt han i flere af årene var forlovet med sin velynders niece. Måske netop derfor blev La Fornarina forment
adgang til Raffaels begravelse i Pantheon, hvor han efter eget ønske blev begravet. Og hvem ved, for Thorvaldsen, der jo nærmest
blev betragtet som romer på sin tid, fik i 1833 af Pave Gregor XVI tilladelse til at åbne
Raffaels grav i Pantheon. En begivenhed der endda blev overværet af H.C.
Andersen. Det blev her konstateret, at det ikke var
Raffaels hjerneskal. Meget mystisk - gad vidst hvis hjerneskal der
har fået denne fornemme plads. Afslutning: Du har nu
hørt om de modige og eventyrlystne opdagelsesrejsende og tre af
kunstverdenens allerstørste navne. I næste
udsendelse vil jeg fortælle en spændende historie om bulderbassen Martin
Luther. Hans Tausen
kommer også med og Henrik VIII, der havde for vane at kappe hovedet af sine koner. Du vil
stifte bekendtskab med Wiener Sängerknaben og lytte til deres fantastiske korsang. Og vi besøger Kirsten og Victor
Petersen, “Jydebrødrenes” forældre,
på Herregården Odden. Igen kommer vi
vidt omkring på kik i den store verden. På genhør næste uge
i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid. Mit navn er Frede Lauritsen Afsluttende musik:
Giuseppe Verdi: La Traviata |
|
|