Radioforedrag ”Mine Tidsbilleder”

 

Udsendelse nr. 12 - udsendt søndag 13. sept. 2009 kl. 9:15

Fra 1451 - 1483

 

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder."

Dagens rejse tager en lille times tid og er nr. 12 i rækken

Mit navn er Frede Lauritsen

Giuseppe Verdi: La Traviata

 

En af historiens allerstørste navne, der kendes af hvert et barn, er Columbus.

Han blev født 1451 i en købmandsfamilie i Genova, Italien.

Christoffer Columbus blev uddannet købmand, stod tidligt til søs og slog sig ned i Lissabon i

Portugal. Her giftede han sig med Donna Felipa, der var af velhavende og anset familie.

Sammen med broren Bartolomi levede Columbus af at tegne og sælge søkort.

Columbus havde en stor plan, nemlig som opdagelsesrejsende at finde søvejen til Indien, som han mente, skulle findes ved at sejle mod V.

Til den forestående og farlige færd skulle han finde donorer.

Først forsøgte han sig i Italien uden resultat så i Portugal, men hans kritikere påpegede, at han undervurderede Jordens størrelse, hvad der senere skulle vise sig, var korrekt.

Det store projekt blev også tilbudt i Frankrig og i England, men med samme resultat, et klart nej, det var dog en for tåbelig og vild ide.

Han forsøgte sig i Spanien, men efter at de havde afslået ham to gange, lykkedes det. Dronning Isabella (1451-1504) tildelte ham tre karaveller ”Pinta,” ”Nina” og ”Santa Maria” samt 100 mand til hans store projekt.

Men Columbus satte betingelser, han ville udnævnes til admiral, samt vicekonge af de lande

han fandt, øverste chef for militær og civil administration i landene, samt 10% af de indtægter

der kom fra disse lande.

Men det var svært at skaffe søfolk til dette ”galmandsværk,” hyre og bonus blev sat op, men

lige lidt hjalp det.

Først da den agtede skibsreder Martin Alonso Pinzon indskrev sig, var der mandskab, der

turde melde sig.

Kortegen forlod Palos i Sydspanien 3. aug. 1492 med kurs mod De Kanariske Øer, her fik de

frisk vand og proviant.

Efter en måneds ophold her drog de videre direkte mod V og Østasien, - troede Columbus,

men han tog så grueligt fejl.

I den tids billede af verden fandtes hverken Nord-, Sydamerika eller Stillehavet, og

Atlanterhavet var smallere.

Han troede, der mod V kun var 350 sømil til Japan.

På tre væsentlige punkter tog Columbus alvorligt fejl:

1: Jordens omkreds var 25% mindre

2: Asien strakte sig længere mod Ø

3: Bibelens ord, at 1/7 af klodens overflade er vand, svarende til 15%.

    Men i virkeligheden er 70% af klodens overflade vand.

Efter De Kanariske Øer sejlede de mod V.

Columbus forventede at se land i form af Japan i løbet af et par dage, herefter skulle kursen

sættes mod S til Indien.

Men efter 14 dage havde de stadig ikke set land, mandskabet blev mer og mer bange.

Columbus snød dem, han fremviste en falsk logbog, og dermed beroligede han den

efterhånden ophidsede besætning, der frygtede at komme ud til verdens kant og dratte ned i

Helvede.

Men Columbus snød også sig selv, for skibene sejlede langsommere, end han troede.

Flere gange var der optræk til mytteri.

Efter yderligere 14 dage ændrede han kurs, idet han fulgte fuglenes træk.

Havde han ikke foretaget denne manøvre, var de havnet i Florida.

Men en dag sagde besætningen stop og aftvang Columbus det løfte, at hvis ikke de så land

inden to dage, skulle de vende om.

Netop 11. okt. sås træstykker og planter i vandet, hvad der fik besætningen til at give en

yderligere frist og dagen efter, det var 12. okt. 1492, så de hvide sandstrande.

Øen de kom til Guanahani i dag Watling Island, døbte de Lille San Salvador, som betyder

Frelseren. Den ligger i Bahama øgruppen Ø for Cuba, der består af over 600 øer.

Befolkningen var venlig og levede i mindre grupper.

Columbus holdt fast ved sin teori, at stedet var Indien - en fatal fejl.

Santa Maria stødte på grund og måtte efterlades sammen med en del af besætningen.

Efter 70 dage havde Columbus altså fundet en ny verden, men han vidste det ikke.

Han troede til sin død, det var Østasien eller rettere Indien, og derfor kaldte han indbyggerne

for indianere.

I sin dagbog noterede Columbus, at indianerne brugte tobak, det er den først kendte omtale af

tobak.

År senere, da europæerne opdagede fejltagelsen, vedblev man at beholde betegnelsen

Vestindien og Ostindien.

Der findes ingen beviser på, at der før Columbus har været forbindelse mellem kontinenterne.

Tilbage i Spanien blev Columbus hyldet som en helt.

Med sig havde han et par indfødte, prøver på forskellige krydderier, andre varer og

farvestrålende papegøjer.

Columbus skrev en beretning om rejsen, den blev en bestseller i mange lande.

Mange tvivlede dog på, at det var Indien, han havde fundet.

Dronning Isabella var tilfreds, med udsigt til nye riger og indfødte der kunne omvendes til

kristendommen.

Columbus havde nu let ved af få bevilget beløb til nye ekspeditioner.

Hans næste rejse startede i 1493, denne gang med 17 skibe fyldt med soldater, købmænd,

gejstlige, bønder og håndværkere i alt var der 1.200 personer.

Det nye land skulle koloniseres, og Columbus var nu verdenshavets storadmiral og ”Indiens”

Vicekonge, selv om det ikke var det rigtige Indien.

Han søgte efter fastlandet, men fandt i stedet ø efter ø - Cuba, som han troede var det nordlige

Kina, derudover Haiti, Små Antiller, Jamaica og Puerto Rico.

Efterhånden blev han bange.

Han tvang besætningen til at skrive under på, at Cuba ikke var en ø, men det asiatiske

fastland.

Columbus mentale tilstand var mildt sagt ikke på toppen.

Han sejlede tilbage til Spanien, men denne gang blev han ikke modtaget med hyldest, han

havde ikke fundet noget nyt, blot endnu flere øer.

I 1498 begyndte han sin tredje og sidste rejse, her afslørede han dårlig ledelse med det

resultat, at Columbus blev hentet tilbage til Spanien i lænker grundet sine dårlige evner som

guvernør.

Han fandt aldrig det guld, som han havde stillet sin sponsor Dronning Isabella i udsigt.

Han fandt kun et vildnis og tobakken, men tobak blev først en handelsvare efter hans død.

Eftertiden er enig om, at Columbus var en dygtig sømand, thi dengang navigerede man kun

efter kompas, stjernernes placering på himmelbuen var endnu ikke kortlagt, men han var en

dårlig udforsker og leder.

Christoffer Columbus døde i 1506 i Valladolid NV for Madrid.

Til sin dødsdag troede han, at han havde fundet vejen til Asien.

Han døde ensom, skuffet, bitter, syg af syfilis og vred, for han kunne ikke overbevise verden om sin teori.

De store rigdomme af guld fandt europæerne først efter hans død.

Den begærlighed og råhed der her blev udvist, er en helt, helt anden historie og et meget sort kapitel i europæernes livshistorie.

Efter denne lange historie om Columbus er det vist på tide at lytte til et stykke

 

Musik:

I denne udsendelse har jeg valgt Bent Fabricius-Bjerre som klaverbokser. Han spiller egne

kompositioner, og det gør han stadig fremragende, skønt han er en model 1924.

Her hører du ham i hans måske mest kendte: ”Alley Cat” som han komponerede til

tv-udsendelsen: ”Omkring Et Flygel.”

 

Få år efter Columbus nåede en anden opdagelsesrejsende Amerika, nemlig den velhavende

italienske købmand, vekselerer og søfarer Amerigo Vespucci (1454-1512).

Det skete i 1497.

I modsætning til Columbus var Amerigo Vespucci klar over, at Amerika var en ny

verdensdel.

Han foretog tre rejser til Amerika, nogle påstår det var fire, men det foreligger

der ingen beviser for.

Om disse sørejser skrev han seks bind, der beskriver turenes mange oplevelser.

Bøgerne gjorde ham så berømt, at man valgte at opkalde den nye verdensdel efter ham –

Amerika.

 

En anden af de store opdagelsesrejsende er Vasco da Gama (1460-1524). Han er født i Sines

i det sydøstlige hjørne af Portugal.

Der er tvivl om hans fødeår, som visse kilder oplyser til 1460, andre kilder til 1469.

I skolen lærte han navigation, matematik og astronomi.

Efter skolen blev han flådeofficer ved hoffet.

Her forsvarede han de portugisiske handelsstationer på Guineas kyster mod franskmændene.

I 1497 stod Vasco da Gama ud af Rastello Havn ved Tejo flodens munding ud for Lissabon med kurs mod SV.

Kong Manuel I af Portugal havde stillet ham tre tremastede karaveller til rådighed:

“Sao Gabriel,” “Sao Rafael” og “Berrio” samt et proviantskib uden navn, fordi det alligevel skulle hugges om undervejs. Inden afrejsen fik de syndernes forladelse af Lissabons ærkebiskop, den skulle der blive god brug for.

Ordren fra Kong Manuel den Lykkelige lød: ”Sejl til Indien efter peber, safran, koriander, muskat og ingefær” eller til “Krydderiøerne,” som man dengang kaldte Molukkerne i Indonesien i det fjerne østen.

De 170 søfolk, hvoraf Vasco da Gamas bror Paolo da Gama var næstkommanderende, havde forsyninger med til 3 år.

Kun 55 af de 170 søfolk vendte tilbage i live, mange døde grundet skørbug, som er vitaminmangel, senere blev skørbug afhjulpet med citroner, løg og kartofler.

Indtil da havde alle troet, og det gjaldt også lægerne, at grøntsager var særdeles usunde.

Efter 93 dage nåede de Afrikas Sydspids Kap det Gode Håb.

Med hjælp af en arabisk sømand, Ibn Majid, der hyredes i Kenya i Østafrika, nåede de ti måneder efter afrejsen Calicut på Indiens vestkyst.

Her blev Vasco da Gama hånligt modtaget, måtte vente i flere dage på audiens og samuraien tillod sig at le ad hans gaver.

Gaverne, som Kong Manuel havde sendt med, viste sig at være billige halskæder, fiskertøj mm. Det var ret pinlig for Vasco da Gama.

På hjemturen i 1499 ankrede Vasco da Gama igen op ud for Malindi i Kenya.

Her blev “Sao Rafael” brændt, fordi så mange af mandskabet var døde.

Proviantskibet var allerede opgivet.

Tilbage i Portugal fik Vasco da Gama en heltemodtagelse.

Han blev adlet som admiral af Indien, trods de mange der måtte efterlades, heriblandt også broren Paolo da Gama.

I 1502 foretog Vasco da Gama en ny tur, denne gang med en krigsflåde på 20 skibe.

De prajede et skib med rige pilgrimme fra Mekka, afvæbnede dem, dræbte de 200 ombordværende og plyndrede skibet.

Ved ankomsten til Calicut viste Vasco da Gama sit målrettede mod og sin dristighed, han sendte en kort besked til samuraien: ”Udvis alle arabere - nu.”

Samuraien sendte en diplomat for at vinde tid, men Vasco da Gama havde ingen tålmodighed, han huskede udmærket sin sidste fornedrelse, så han fangede tilfældige købmænd og rige folk, huggede hænder, fødder og hoved af dem, hængte kroppene op i riggen og sendte de afhuggede legemsdele til samuraien, med en hilsen og besked om, at han kunne lave karrystuvning af dem.

Modstanden i land blev hurtigt nedkæmpet af de ekstremt voldelige og hensynsløse portugisere.

Tilbage i Portugal med 13 rigt lastede skibe blev Vasco da Gama udnævnt til greve af Vidigueria.

I 1524 blev Vasco da Gama udnævnt af Kong Johan III til vicekonge i Indien, og sendt på en ny rejse og grundlagde dermed det portugisiske kolonirige i Asien.

Under denne tur døde Vasco da Gama af malaria i Indien.

Han var en af de få opdagelsesrejsende, der selv oplevede at høste frugterne af sin indsats, han blev både feteret og rig.

 

Den portugisiske søfarer Fernando de Magallanes blev født i 1480.

Efter en periode i Marokko kom han i den spanske konges tjeneste.

Her indledte han i 1519 den først kendte jordomsejling med 5 skibe og 240 mand, for at finde

en ny søvej til Østasien S om Sydamerika.

To af skibene vendte om, inden de i 1520 nåede frem til Stillehavet.

Magallanes havde fundet strædet mellem Sydamerika og Ildlandet, en genvej fra

Atlanterhavet.

Strædet fik naturligvis navnet Magallanesstrædet.

Magellan, som han kaldes på dansk, nåede Filippinerne, der også bar navnene Molukkerne og

Krydderiøerne, her forsøgte han forgæves at tvangsdøbe de indfødte.

Magellan selv kom i kamp med høvdingen Lapu, der med sit svær traf Magellan i

knæhaserne.

Kampen foregik i strandkanten, og da Magellan var iført sin tunge rustning, var han prisgivet

og blev dræbt.

Høvdingen Lapu derimod blev Filippinernes nationale helt.

Det fortælles, at Magellan altid sov iført rustning på grund af attentatskræk.

Juan Sebastian del Cano overtog nu kommandoen over ekspeditionen.

Kun et af de fem skibe og 18 af de 240 mand nåede Jorden rundt.

De nåede hjem til Spanien i 1522, men det var altså uden Magellan.

Del Cano og hans besætning var altså de første mennesker, der sejlede rundt om hele Jorden, men trods denne store bedrift, er det beskedent, hvad historien fortæller om dette.

 

Det var en lille håndfuld af verdens største opdagelsesrejsende.

 

Musik:

Og nu kommer der igen et stykke musik.

Denne gang spiller Bent Fabricius-Bjerre det kendte tema fra ”Matador.”

 

Herlig musik skabt til herlige film, der utrolig præcist rammer livet i Danmark omkring Anden Verdenskrig. Det er ”Tidsbilleder” af højeste karat.

 

At kalde et barn for en ”horeunge” er en ganske utilgivelig og forfærdelig benævnelse, det er ringeagtende, sårende og dybt uretfærdigt.

Trods det var det i gammel tid et ganske normalt udtryk for dem, der var født uden for ægteskab.

Men det hændte, at en ”horeunge” ragede højt op i samfundet.

I kunstens og videnskabens verden er der bestemt ikke mange, der rager længere op end

Leonardo da Vinci, han blev født i 1452 i en landsby nær Firenze.

Men han var født uden for ægteskab og var altså en ”horeunge.”

Moren var en ganske almindelig bondepige, Catarina, faren var en velhavende jordejer og

advokat Ser Piero da Vinci.

Leonardo voksede op hos sin far.

Gennem hele sit liv var Leonardo vegetar, han fik aldrig nogen boglig uddannelse, men kom i

lære som kunstner hos en af de mest talentfulde og alsidige kunstnere i Firenze, Andrea del

Verrocchio, der var billedhugger, maler, guldsmed, bronzestøber og meget andet.

Han har uden tvivl haft stor indflydelse på Leonardos udvikling.

Leonardo da Vinci var så absolut et universalgeni, han betegnede sig selv som maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, botaniker, vandbygningsmester, anatom, sanger og musiker. Men vi kunne føje endnu flere titler til hans alsidighed - digter, iscenesætter, opfinder, geolog, våbentekniker, matematiker, astronom og fysiker, helt utroligt og så var han bomstærk.

Indenfor alle disse vidt forskellige felter har han udmærket sig med fremragende studier. Hans opfindelser var flere hundrede år forud for sin tid, krigsudstyr, kuglelejet og cyklen. Han levede med drømmen om at kunne flyve, konstruerede en propel og en helikopter. Leonardo da Vincis svaghed var, at han var rodløs og et rodehoved.

Hans utrolige mange interessefelter gjorde, at de fleste arbejder aldrig blev gjort færdige, men lå som udkast, skitser, notater og tegninger.

En stor del af disse materialer er nedskrevet spejlvendt, muligvis for at vanskeliggøre tyveri og efterligninger.

Leonardo da Vinci var utrolig nøjagtig med sine studier, fx dissekerede han mere end 30 lig for at lave tegninger af menneskets anatomi.

Noget der, ifølge kirken, slet ikke var tilladt.

Han blev hyret af velhavere og herskere til at udføre bestilte kunstværker.

Fra 1513-16 boede han i Rom, hvor malerne Raphael og Michelangelo også arbejdede på den tid. Men Leonardo havde ikke megen kontakt med dem.

Der findes kun 15 færdige malerier af Leonardo da Vinci.

To af disse hænger på Eremitagen i Skt. Petersborg.

Hans berømteste maleri, måske endda verdens berømteste, Mona Lisa hænger på Louvre. Arbejdet tog fire år, men man ved ikke hvilke fire år.

Maleriet er malet på en poppeltræplade, men er ikke signeret.

Det blev købt af den franske Kong Francois I (1494-1547), der hængte det op på sit toilet. Maleriet blev stjålet fra Louvre.

Pablo Picasso blev mistænkt for tyveriet, men det var ubegrundet, for en italiensk tjener var den skyldige.

Hos ham fandt man billedet, skjult under en falsk bund i en kuffert på et hotel i Firenze.

I dag hænger Mona Lisa igen på Louvre i Paris.

Hvem der stod model til Mona Lisa, er der gennem tiderne blevet gisnet meget om: Kunstnerens mor, en kurtisane fra Firenze eller et selvportræt, idet mange mente, at Leonardo da Vinci var homoseksuel.

Leonardo da Vinci var lam i sine sidste år, han døde i Frankrig 1519.

Efter hans eget ønske fulgtes kisten af 60 tiggere.

 

Vi er i Italien, hvor der i 1475 blev født en lille dreng nær Firenze, han fik navnet Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni.

Ja, man kan sikkert godt høre, jeg ikke er indfødt italiener.

Mens Michelangelo endnu var dreng, besluttede han, meget imod sin fars vilje, at han ville være kunstner.

Efter en voldsom strid sejrede hans stædige vilje over farens stolthed, og han blev i en alder af 13 år assistent hos en af datidens kendte malere.

Selv om Michelangelo først studerede maleriet, blev han efterhånden mere interesseret i billedhuggerkunsten, som havde hans største interesse.

I denne kunst blev han opmuntret af Lorenzo de’ Medici, som bekostede hans uddannelse, optog ham i sin husholdning og anbefalede, at han blev optaget på billedhuggerskolen, før sin uddannelse som maler.

Michelangelo nåede at blive billedhugger, maler, arkitekt og digter.

Multikunstneren var en af renæssancens største og mest geniale personligheder.

Han udførte de fleste af sine malerier i Firenze og Rom.

Udformede kuplen på Peterskirken i Rom.

Her skabte han også Pave Julius II’s gravmonument og den berømte skulptur Pieta.

Hans kendteste arbejde er udsmykning af Det Sixtinske Kapel i Vatikanet, loftet blev fuldendt i 1512 efter at Michelangelo i fire år, liggende på ryggen, havde udført dette enestående værk.

Den unaturlige arbejdsstilling kostede ham store psykiske problemer, han blev tungsindig og døde i Rom i 1564.

 

En anden af de meget kendte navne i kunstens verden er også italiener - maler og arkitekt

Raffaello Santi - i almindelig tale kaldt Raffael (1483-1520).

Han havde sin læretid hos Perugino i Perugia.

I 1504 rejste han til Firenze, hvor han blev kendt med Leonardo da Vincis arbejder,

der fik stor indflydelse på hans videre udvikling.

I 1508 blev Raffael inviteret af Pave Julius II til at udsmykke flere rum i Vatikanet.

Arbejdet blev beundret og førte til flere bestillinger.

Pave Leo X udnævnte i 1514 Raffael til ansvarlig og ledende arkitekt for Vatikanet og

Peterskirken i Rom.

Det overrasker nok de fleste, at Raffael også var arkitekt.

Grundet Raffaels tidlige død som 37-årig blev flere af hans arbejder gjort færdig af hans

elever.

Hans mest kendte værk er uden tvivl: “Den Sixtinske Madonna” med de berømte

“Raffaels engle.”

Raffael levede mange år sammen med sin model La Fornarina, skønt han i flere af årene var

forlovet med sin velynders niece.

Måske netop derfor blev La Fornarina forment adgang til Raffaels begravelse i Pantheon,

hvor han efter eget ønske blev begravet.

Og hvem ved, for Thorvaldsen, der jo nærmest blev betragtet som romer på sin tid, fik i 1833

af Pave Gregor XVI tilladelse til at åbne Raffaels grav i Pantheon.

En begivenhed der endda blev overværet af H.C. Andersen.

Det blev her konstateret, at det ikke var Raffaels hjerneskal.

Meget mystisk - gad vidst hvis hjerneskal der har fået denne fornemme plads.

 

Afslutning:

Du har nu hørt om de modige og eventyrlystne opdagelsesrejsende og tre af kunstverdenens

allerstørste navne.

 

I næste udsendelse vil jeg fortælle en spændende historie om bulderbassen Martin Luther.

Hans Tausen kommer også med og Henrik VIII, der havde for vane at kappe hovedet af sine

koner. Du vil stifte bekendtskab med Wiener Sängerknaben og lytte til deres fantastiske

korsang. Og vi besøger Kirsten og Victor Petersen, “Jydebrødrenes” forældre, på

Herregården Odden.

Igen kommer vi vidt omkring på kik i den store verden.

 

På genhør næste uge i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid.

Mit navn er

Frede Lauritsen

Afsluttende musik: Giuseppe Verdi: La Traviata