Radioforedrag – ”Mine Tidsbilleder”

Udsendelse nr. 10 - udsendt 9. nov. 2008

Fra 1286-1380

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder." Dagens rejse er nr. 10 i rækken.

Mit navn er Frede Lauritsen.

I sidste udsendelse fortalte jeg om Dannebrog, Kloster Kirke, Jyske Lov og om Ringkjøbing

Havn, før den var rigtig havn. Du hørte om Marco Polo, Koldinghus og de danske kroer.

Og netop om de danske kroer hørte du i sidste udsendelse, at krobranchen reklamerer med:

”Der var ikke en kro i nærheden,” dengang Kong Erik Glipping blev myrdet i Finderup.

Og i dag starter jeg netop med Kongemordet i Finderup Kirkelade. Det skete 22. nov. 1286,

hvor 30 forklædte mænd brød ind i laden, myrdede Erik Glipping og brændte efterfølgende

laden af. Marsk Stig Andersen Hvide, der var Erik Glippings øverste hærfører og landets

førende mand, blev året efter dømt fredløs for mordet sammen med otte af sine mænd.

Skylden blev dog aldrig bevist, og eftertiden opfatter det som ret usandsynligt, at marsk Stig

skulle være involveret i mordet, for han havde fuldstændig krammet på kongen.

Og dog, for det fortælles nemlig også, at kongen udnyttede marsk Stigs kone seksuelt, men se

det blev jo dengang nærmest betragtet som en konges ret eller gæstfrihed, om man vil. Dog er

det jo ikke givet, at marsken delte dette synspunkt, så hvem ved, hvad der skete i Finderup

Kirkelade hin nat?

Efter at marsk Stig og hans mænd var dømt fredløs, hærgede og plyndrede de fra en base i Norge de danske kyster beskyttet af den norske Kong Erik Præstehader. I 1290 opførte marsk Stig Andersen og hans mænd en borg på øen Hjelm i Kattegat en halv snes km. Ø for Ebeltoft. Materialet hertil hentede de fra ”Gammel Brattingsborg” på Samsø, som de netop havde plyndret og ødelagt, en lang og besværlig transport synes man.

Borgen på Hjelm blev på det nærmeste en fabrik for falskmøntneri, der er fundet masser af beviser på øen i form af falske mønter.

De fortsatte deres plyndringer, og forsøgte på enhver måde at undergrave den danske kongemagt. I 16 år var de på Hjelm, indtil Erik Glippings søn Erik VI Menved i 1306 erobrede øen, og den fredløse borg blev fjernet med bål og brand. Hjelm er i dag ubeboet.

Senere søgte marsk Stig og hans mænd tilflugt flere andre steder fx i Røverdalen på Hindsholm N for Kerteminde. Marsk Stig Andersen Hvide døde i 1293, og ikke mindre end seks kirker gør i Vor Herres navn krav på at være hans sidste hvilested.

På vores egn er Nørre Vosborg så afgjort den mest kendte herregård. Skønt den har været

meget tæt på forlis, blev den i elvte time reddet af Realdania. Og er i dag kun måneder fra at

være den fuldendte svane.

Nørre Vosborgs historie går tilbage til 1299. Hvor Erik Menved byggede den som krongods

og en forsvarsborg tæt ved Storåens udløb i Felsted Kog i Nissum Fjord SV for Vemb.

Dengang var navnet Osborg, idet os betyder åmunding, og borgen lå netop ved Storåens

munding.

Gennem godsets 700-årige historie har mange forskellige ejet Nørre Vosborg. Niels Bugge til

Hald er en af de første, han kunne ride på egne jorde helt fra Nørre Vosborg til Hald

Hovedgaard ved Viborg. Han ejede også store arealer ved Skagen, hvor bl.a. Den Tilsandede

Kirke ligger. Niels Bugges svigersøn marsk Christian Vendelbo har også været ejer af godset.

Efter en stormflod i 1532 blev borgen lagt i ruiner og genopbygget ca. en km. NØ for det

gamle Osborg. Fundamentet var en sokkel af kvadersten fra det nedlagte Tvis Kloster.

Herefter fulgte forskellige ejere Knud Gyldenstjerne, Ide Lange, Christen Linde Leth,

Predbjørn Gyldenstjerne, Herman Frantz von Schwanewedel, der var så hård, at han

mishandlede en 12-årig staldknægt til døde. Andre ejere er Predbjørn Podebusk, der var gift

med Ingeborg et barnebarn af Niels Bugge, Niels de Leth, hvis søn anlagde teglværket ved

Skærum Mølle, men sønnesønnen levede i sus og dus, og solgte i 1786 det forsømte Nørre

Vosborg på auktion for 77.100 rigsdaler til brødrene Peder og Søren Tang, købmænd fra

Ringkjøbing.

Det var med en ikke ubetydelig stolthed, at Tangbrødrene købte godset, for deres far Laurids

Christensen havde været fæstebonde under herremand Henrik Leth.

En lille sjov detalje er, at firetallet i porttårnets ur, der vender ind mod hovedbygningen, kun

har tre streger, det påstås, at defekten er lavet bevidst, idet kun Vor Herre er ufejlbarlig.

Udenfor det oprindelige bygningsanlæg ligger villaen Vosborglille. En periode frem til 1919

var denne bygning plejehjem for 15 børn. Her boede godsets sidste ejer Henrik Haubroe, når

han var i det vestjyske.

En af trapperne i hovedbygningen er bygget så høj, at man for at komme ind i huset skal gå

tre trin ned, grunden var, at så kunne den ikke særlig høje herremand stå hævet over folket og

modtage sine gæster. Sydfløjen er bygget i 1839 af etatsråd Andreas Evald Meinert Tang en

sønnesøn af Peder Tang. Det var ham, der som formand for Himmelbjergkomiteen besluttede,

at “Himmelbjergmøderne” skulle slutte, primært på grund af Steen Steensen Blichers

drikkeri, men den historie dukker sikkert op om knap 500 år.

Andreas Evald Meinert Tang var desuden medlem af stænderforsamlingen i Viborg, Den

grundlovgivende Rigsforsamling, landsting, amtsråd og sogneråd.

Nørre Vosborg har gennem tiderne haft mange berømte gæster. H.C. Andersen boede i

gavlværelset, også kaldet ”Det Gamle Kapel” i tre uger i juli 1859. Etatsråd Tang hentede sin

gæst i Holstebro. H.C. Andersen kom fra et to ugers besøg hos papirfabrikant Michael

Drewsen i Silkeborg, hvor de ikke havde gjort meget ”for min behagelighed,” som den

feterede digter udtrykte sig. På Nørre Vosborg skrev han: "Jylland mellem tvende have," efter

inspiration fra rejsen tværs gennem Jylland. Om aftenen inviterede værtsparret til selskab, og

her underholdt H.C. Andersen med oplæsning af sine eventyr, og så var han rigtig i sit es.

Han blev så rigeligt beværtet under sit ophold med te, cognac, småkager og chokolade. Om

dagen guidede hr. og fru. Tang den berømte digter rundt på egnen, de så Fjaltring Præstegård,

Bovbjerg, Ramme Dige med oldtidsvejen og de 11 gravhøje, hvor sagnet fortæller, at den

engelske Kong Amled sidder i en af dem omgivet af kostbarheder nok til at betale hele

Danmarks gæld.

Grevinde Danner og Frederik VII boede på Nørre Vosborg i 1861, de roste stedet, fordi man

havde installeret et bræt på toilettet – jo, jo. Frederik VII vejede sig på godsets vægt, der først

stoppede ved 115 kilo.

Spøgelser hører med til et rigtigt gods. I godsets kapel viser ”Den hvide Dame” sig på slaget tolv. Stedet har også ord for at være "Danmarks bedste nissegård." I en årrække var Nørre Vosborg opsamlingssted for dødsdømte fanger, der skulle henrettes i Viborg. I fangekælderen sad Lange Margrethe, hun var kæreste med Jens Langkniv, der havde sit hjem i Daugbjerg Kalkminer, de endte begge deres dage i Viborg Tugthus.

I 1947 købte eksportør Ivar Lundgaard Nørre Vosborg, men driften blev ikke rentabel, så han frasolgte en stor del af godsets jord og inventer.

I 1969 købte Henrik Haubroe stedet og de resterende 216 ha. jord.

Nørre Vosborg fik i 1981, som den første i Danmark, Europa Nostra Medaljen for Henrik Haubroes nænsomme restaurering. Stedet blev indrettet som herregårdsmuseum fra 1982, om end meget luvslidt, med voldgrav, have og 1001 rododendronbuske.

Der har gennem årene været rigtig mange planer på banen om det forsømte gods’ fremtid.

I 2004 købte Realdania godset for 20 mio. kr. Og det er deres renovering, der nu næsten er til ende. Hvor de vil præsentere et Kultur-, Hotel-, Kursus- og Oplevelsescenter med 57 dobbeltværelser, en sal med flytbar scene til 300 tilskuere, restauration med kapacitet til at bespise 1.500 gæster.

Den samlede pris siges at ligge i omegnen af 150 mio. kr. – uha – o skræk.

Så det bliver rigtig spændende at se, hvordan stedet vil blive modtaget og udvikle sig.

Musik:

Du skal nu høre et stykke musik. Jeg har også i dag valgt Nana Mouskouri, jeg kan ikke stå

for hendes pragtfulde stemme. Du skal høre: ”I have a dream.”

Vi er nu nået til år 1300 i "Mine Tidsbilleder."

Alle årstal fra tidernes morgen og op til omkring år 1300, skal tages med et vist forbehold. Kun de færreste oplysninger ligger med daterede dokumenter som bevis. Der har oftest været tale om mundtlige overleveringer. Årringsdateringer og andre moderne teknikker har tit bevist unøjagtigheden af tidligere dateringer. Kulstof-14-metoden er den mest sikre dateringsmetode. C-14 er radioaktive atomer, som til stadighed dannes i atmosfæren og optages sammen med normalt kulstof i planter og dyr, så længe de lever. Når disse organismer dør, aftager deres indhold af C-14 gradvis. Halveringstiden er 5730 år, men efter 40.000 år må man konstatere, at metoden ikke mere er troværdig. Indtil da kan man med sikkerhed datere indenfor plus minus 25 år. Fisk og havets planter har dog et andet kulstofindhold, idet solens stråler brydes i vandspejlet.

Så hvad jeg har sagt af årstal fra før 1300, skal du ikke tage for gode varer. Men fra nu af bør årstallene være ret sikre, når jeg nævner eksakte tal senere end år 1300.

I 1300-tallet var Rom verdens største by med ca. 30.000 indbyggere. Tidligere har byen været langt større, men grundet krige og vandmangel faldt indbyggertallet drastisk.

Dengang fyldte Ringkjøbing ikke meget på verdenskortet, men byens ældste bygning,

Ringkjøbing Kirke, blev dog bygget i 1300-tallet. En overgang var den kalket hvid, men blev

i 1935 skalmuret med røde sten. Gennem de første mange år var Ringkjøbing Kirke et anneks

til Rindum Kirke. I 1728 blev der indmuret et solur på kirkens vestside. I 1747 blev der holdt

udsalg over 17 kasserede gravsten. De blev brugt som trappesten i andre bygninger og

indbragte 89 rigsdaler, 4 mark og 6 skilling. Kirkegården, der lå omkring kirken, stammer fra

1400-tallet, den blev nedlagt i 1807 og flyttet til sin nuværende plads et par hundred meter

mod N. Også fra den gamle kirkegård blev der i de følgende år solgt ud af gravstenene,

hvoraf nogle den dag i dag kan ses som fx som trappesten ved Toldboden.

Kirkens gamle orgel er fra 1633, den er blandt Danmarks ti ældste orgler, men har ikke været

i brug gennem mange år. Men nu er den under en gennemgribende og kostbar restaurering,

som glæder musikelskere meget. Tårnet er opført i 1866, dets form er ret ejendommeligt, idet

det er bredest foroven. Her hænger der to kirkeklokker begge fra 1700-tallet, støbt i

henholdsvis Hamborg og Viborg. I 1995-96 gennemgik Ringkjøbing Kirke en større

renovering. Ved den lejlighed fik kirken et nyt alterbillede af Arne Haugen Sørensen. Billedet

gav anledning til en del kritik i menigheden, ikke alle følte, den moderne kunst var i harmoni

med den gamle kirke, men menighedsrådet stod fast.

Det fredede gods Holsteinborg i Sydvestsjælland blev også anlagt i 1300-tallet. Dengang hed

godset Braadegaard, så overtog familien Trolle godset og navnet blev ændret til Trolholm. I

1700-tallet overtog slægten Holstein godset, der igen skiftede navn - nu til Holsteinborg. Det

var ganske almindelig i gammel tid, at en køber af et gods ønskede at sætte sit fingeraftryk,

der ofte skete ved at bruge sit eget navn.

Vi kender mest Holsteinborg, fordi H.C. Andersens gennem 18 år besøgte godset 16 gange.

Ja, hvilken herregård i Danmark har ikke haft H.C. Andersens besøg. H.C. Andersen kom

meget hos familien Zahrtmann i København, her knyttede han sig til familiens 10-årige datter

Mimi, der senere blev gift med grev Holstein. Det udviklede sig til et langt venskab, og fra

1856 kunne H.C. Andersen rejse med den nylagte jernbane Roskilde-Korsør og hoppe af i

Sorø, hvor kusken fra Holsteinborg hentede ham.

På Holsteinborg indrettede de en lille lejlighed til berømtheden, med dør direkte ind til

godsets kirke. Siden da er hans værelser ikke rørt og vises med stolthed frem. Og det er

ganske vist, jeg har selv set det. Det hævdes, at en stor del af H.C. Andersens eventyr er

skrevet på Holsteinborg. Noget vi normalt ikke kender meget til er, at H.C. Andersen blev en

stor kender af snegle i området omkring Holsteinborg, dem samlede han ind til sin

zoologistuderende nære ven Jonas Collin.

Men også fra en helt anden kant kendes Holsteinborg. For ifølge “Tuborgs leksikon,” som er

ølflaskernes halsetiketter, blev Danmarks første juletræ tændt på godset Holsteinborg i julen

1808 af den kun 20-årige lensgrevinde Wilhelmine Holstein. Det hævdes også, at de stadig

har bevaret og bruger noget af julepynten fra den tid.

Endnu en historisk ting er foregået på Holsteinborg, nemlig i 1814, hvor udkastet til den

norske grundlov blev nedskrevet her.

Nuværende ejer på Holsteinborg, er 12. generation af familien Holstein-Holsteinborg.

I 1314 kom der i England en lov, som vi i dag kan undres og more os noget over. Kong

Edward forbød, at der måtte spilles fodbold i de engelske byers gader. Det bør dog lige

pointeres, at den tids form for fodbold, var meget forskellig fra nutidens fodboldspil. Det

kunne fx være en dyst mellem to nabobyer. Nogle gange var der over 1000 spillere

involverede, og banen kunne være flere kilometer lang. Der var ikke nogen særlige regler, og

slagsmål mellem spillerne endte undertiden i drab og alvorlige ulykker.

Men hvad, også nutidens fodbold udvikler sig undertiden til en ren ”krig,” hvor man kunne

ønske, det blev forbudt. Hvor kunne det være skønt, om en sportskamp kunne afvikles mere

som en sport end som en kamp.

Godset Bregentved ligger tre mil NØ for Næstved, det er nævnt allerede i Erik Menveds tid.

Her findes en stor samling af kunst, fornemt inventar og en stor park.

Bregentved blev skænket til Ringsted Kloster. Senere har godset tilhørt slægterne

Gyldenstierne, Krognos, Bille, Gøye, og kongerne Frederik IV og Frederik V, der forærede

Bregentved til sin nære ven overhofmarskal Adam Gottlob Moltke. Moltke var en stor

foregangsmand indenfor landbrug, og det er ham, der har lagt navn til Grev Moltke Pæren.

Som adskillige andre herregårde har også Bregentved haft besøg af den gigtplagede millionær

H.C. Andersen. Juli 1874 boede han i fire uger på Bregentved, som han betragtede som et

kurophold med frisk luft, motion og diæt. Om aftnerne læste han op for herskabet og

tjenestefolkene af sine fortællinger, digte og eventyr. Det var nu hans form for betaling.

I 1325 blev Ringkjøbing By udskilt fra Rindum Sogn. Navnet var Rennumkøpingh, der

hermed for første gang fremstår på skrift.

Musik:

Nana Mouskouri står også for dagens tredje musikstykke, du skal lytte til: ”A place in my

heart.”

Christoffer II pantsatte hele Danmark, han satte kort og godt hele landet over styr.

I 1331 blev han slået af den holstenske Grev Gert, ham vi kalder "Den kullede Greve."

Efter Christoffer II’s død i 1332 var Danmark i otte år uden konge, det vi med et fint ord kalder interregnum.

Det var her den nordjyske herremand Niels Ebbesen førte an i oprøret mod "Den kullede

Greve" og hans 4.000 mand. Niels Ebbesen dræbte grev Gert i Randers 1. april 1340. Det

skete sandsynligvis på sengekanten, så hans gerning er knap så glorværdig, som danske

historikere har fortalt. Også i litteraturens verden har "Niels Ebbesen" optrådt.

I 1942 skrev Kaj Munks skuespillet: "Niels Ebbesen," det var et historisk dækbillede af

Danmark under Besættelsestiden. I anledning af 100 året for Kaj Munks fødsel blev stykket

opført i 1998 af Vedersø Friluftsspil bag præstegårdshaven i Vedersø.

Flere gange har pest hærget i verden. En stor epidemi startede i Genova i 1347, formentlig

kommet hertil med fire skibe lastet med korn fra Krim i Asien. Der har sikkert også været

rotter om bord, for pest er en bakteriesygdom, hvor smitten spredes fra pestramte rotter til

mennesker via lopper. Årsagen til ”Den sorte død” skal primært findes i datidens dårlige

hygiejne. Senere har man konstateret, ved at analysere tænder fra pestdøde, at der også var

tale om en virus. Så ordet pest har sandsynligvis dækket over flere forskellige sygdomme.

Vi må her også huske på, at man i 1300-tallet ikke kendte begrebet smitte.

”Den sorte død,” der var 100% dødelig, blev opfattet af såvel lærd som lægmand som en

straf fra Gud. Katolikkerne gav jøderne skylden, idet de beskyldte jøderne for, at komme gift

i brøndene. Næstekærligheden var også dengang stærkt begrænset.

I årene 1347-50 var pest årsag til, at store dele af Europa blev affolket. Epidemien kostede 25

mio. europæere livet, hvad der svarede til 25% af hele Europas befolkning.

Norden var særlig hårdt ramt, her døde tæt på halvdelen af befolkningen.

Pesten nåede Danmark i 1348, da et norsk skib strandede på vestkysten, det viste sig, at alle

ombordværende var døde af pest. Og pesten var hård ved den danske befolkning. På Samsø

overlevede kun to personer. Masser af landsbyer blev lagt totalt øde af den frygtelige

sygdom, det gjaldt også på vores egn. No Kirke blev nedbrudt, fordi pesten havde affolkede

sognet, og Finderup lå øde hen af samme grund.

Præster, hvis opgave det var at give syndsforladelse, nægtede i mange tilfælde, grundet

smittefare, at gå ud til de syge.

Biskoppen bestemte derfor, at også andre end præster kunne give syndsforladelse – ja, selv

kvinder fik i den risikofyldte situation for en gangs skyld lov til at virke i den ellers så

mandsdominerende verden.

Det var også i 1348 Hosebåndsordenen blev indstiftet. Det skete i England af Kong Edward

III - “The Most Noble Order of the Garter.” Årsagen til, at denne orden blev indstiftet, er lidt

spøjs. På Windsor Castle var der arrangeret en hoffest, her var grevinden af Salisbury så

uheldig at tabe sit strømpebånd, elegant tog Kong Edward strømpebåndet op med ordene:

"Honi soit qui mal y pense” eller mere forståeligt: ”Skam få den, som tænker ilde derom."

Disse kongens ord blev den sætning, der kom til at stå på hosebåndet. Hosebåndsordenen er

den højeste britiske orden, den tildeles den britiske regent samt 25 medlemmer, derudover

fyrstelige personer. Når en af ordenens indehavere dør vælges en ny.

Ordensdragten består af en stjerne, en halskæde med billedet af Saint George og et hosebånd,

med førnævnte tekst, den bæres af ridderne under venstre knæ, og af Dronning Elizabeth over

venstre albue.

Vordingborg Slot var Danmarks største kongeborg i 1300-tallet. I dag er kun slottets tårn –

Gaasetaarnet og resterne af nedbrudte mure tilbage. Det 36 meter høje tårn med spir har tre

meter tykke mure og en omkreds på 33 meter, det er Danmarks bedst bevarede

middelaldertårn der blev bygget af Valdemar Atterdag for løsepenge for fanger fra

Hansestæderne. Vindfløjen "guldgåsen" af forgyldt kobber er en hån mod Hansestæderne,

som Valdemar Atterdag spottende kaldte for de "Seven und seventig Gensen,” det er plattysk

og betyder de 77 gæs, i stedet for de “Seven und seventig Hensen,” der betyder de 77

Hansestæder.

Det skal også lige nævnes, at Gaasetaarnet er Danmarks første fredede fortidsminde.

I 1380 danner Danmark og Norge fælles kongerige. Men det er en lang historie om Danmarks Dronning Margrete, Norges Kong Haakon og deres søn Oluf, der blev konge som 5-årig.

Så det må vente til en anden go gang.

Afslutning:

Du har nu hørt historien om kongemordet i Finderup Kirkelade, vi har besøgt Nørre Vosborg,

Holsteinborg, Bregentved og Ringkjøbing Kirke. Vi har stiftet bekendtskab med Niels

Ebbesen, ”Den sorte Død,” Hosebåndsordenen og Gaasetaarnet.

En særdeles blandet fortælling fra 1200 og 1300-tallet.

Det var den tiende udsendelse i rækken af "Mine Tidsbilleder."

Her plejer jeg at sige på genhør i næste uge, men nu bliver der en pause, selv om vi kun er nået til 1300-tallet.

Det behøver ikke at være nogen hemmelighed, at selv om jeg holder meget af at rode i historien, så er det ret så tidskrævende at sammensætte et sådant program, og da jeg også har enkelte andre opgaver, der skal løses, er det nødvendig med en pause i herværende historiegennemgang.

Skulle du som lytter have opfanget fejl i de mange historiske gennemgange, vil jeg være glad, hvis du giver mig en bemærkning herom, for som jeg også tidligere har sagt, jer er kun en simpel amatør.

Nu skal medarbejderne på radioen vurdere, om det er interessant med en genudsendelse.

Dernæst om der er lytterinteresse for en fortsættelse, for der er 700 år op til vor tid, og jeg har mer end rigeligt af materiale til adskillige Radioforedrag. Også her er du velkommen med en kommentar

Der skal her lyde en tak til radioen i Ringkjøbing, primært til Elsa Holm der har været min skytsengel undervejs.

Tak for denne gang og muligvis på genhør. Og lyt så endnu engang til Giuseppe Verdis skønne toner fra: La Traviata.

Med venlig hilsen

Frede Lauritsen - 97 32 15 32 - fredelau@webspeed.dk