Radioforedrag – ”Mine Tidsbilleder”

Udsendelse nr. 9 - udsendt 2. nov. 2008

Fra 1219-1313

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder."

Dagens rejse er nr. 9 i rækken. Mit navn er Frede Lauritsen.

I sidste udsendelse fortalte jeg om dengang Kong Hans faldt i Skjern Å.

Du hørte om kamphanerne Svend, Knud og Valdemar, vi besøgte Sønderborg Slot,

Brejninggaard og Louvre i Paris. Du fik den makabre historie om, hvordan Griffenfeld kom

til Vær Kirke. Vi besøgte Saltum Kirke og vores egen Hover Kirke, der så overraskende

pludselig var næsten verdensberømt.

Jo, vi var skam langt omkring.

I dag har historierne sin rod i 1200 og 1300-tallet.

Og hvor starter vores rundtur så i dag? Du er meget velkommen til at gætte med.

Vi bruger det til fødselsdag, konfirmation, eksamen, bryllup og alle de andre bryllupper kobber, sølv, guld osv.

Vi bruger det på skibe, cykler, hestevogne, veteranbiler, fly, breve, gaver, kufferter, rygsække, lagkager og på juletræet.

Vi bruger det i hovedet, på tøjet og på hatten.

Vi bruger det til gymnastik, fodbold, golf, atletik og enhver form for idræt.

Vi bruger det til DM, og hver gang vi er med til EM, VM, OL eller andre internationale stævner.

Vi bruger det til gadefest, byfest, folkefest, som spejder, ved dyrskue, grundlovsmøde og i kirken.

Vi bruger det til påske, pinse, jul og nytår.

Vi bruger det ved rejsegilde med pølser og øl, ved firmaåbning, ved reception, til jubilæum og afskedsfest.

Vi bruger det 5. maj, 5. juni, 15. juni og til de mange forskellige militante mindedage.

Vi bruger det i kolonihaven, i sommerhuset, når det er søndag, når det er godt vejr, eller blot - når vi er glade.

Vi bruger det, når vi dør.

Vi bruger det i sorg såvel som i glæde.

Ja, selvfølgelig – Dannebrog.

Om dette emne har jeg skrevet en længere historien - Skal vi hejse Dannebrog, eller skal vi brænde det? Men den er alt for lang, så her får du den i koncentreret udgave.

Ifølge sagnet kom Dannebrog: “Som sendt fra himlen.” Det skete under Valdemar Sejrs

korstog i slaget om Estland ved Lyndanise 15. juni 1219.

Dannebrog havnede i ærkebiskop Anders Sunesens arme, og det truende nederlag blev ændret til sejr. B.S. Ingemann har dog ændret navnet til soldaten Karl af Riise, så ”ham skylder vi respekt,” som der står i ”Højt fra træets grønne top.”

Samme år, altså 1219, indførte Valdemar Sejr “Dannebrogordenen,” en ridderorden forbeholdt mænd. Men efter 732 år, dvs. fra 1951, kan også kvinder tildeles denne hæder, ifald de gør sig særlig fortjent hertil.

Det originale flag fra 1219 i Estland blev erobret af ditmarskerne i år 1500, men vi tilbageerobrede flaget i 1559, hvor det blev opbevaret i Slesvig Domkirke. Men det gik til grunde i Lübeck i 1660. Og alt det fortæller historien, uanset der var tale om et sagn.

Nu er vi danskere jo et oplyst folk, så den med at himlen var leverandør til Dannebrog, den ”køber” vi ikke - nej. Mere sandsynligt er det korsridderne Johanniterordenens fane, der blev bragt ind i slaget, en fane der stadig bruges på Malta.

Vi husker alle sidste års billeder af de religiøse fanatikere, der ophidset trampede på vort nationale symbol – Dannebrog, og derefter afbrænde det. Billeder der har brændt sig fast på nethinden. De ville ikke acceptere vores form for frihed og humor. I hvert fald ikke når det drejede sig om deres helligdom. Vi danskere føler, at der er noget ”helligt” over vort gamle Dannebrog. Derfor var det særdeles ubehageligt, at se det danske flag blive midtpunkt i ekstremisters udfoldelse af had og foragt.

Men vi skal huske, at et underkuet folk sjældent har lejlighed til at udfolde sine aggressioner, enhver opstand mod de bestående diktatorer bliver slået ned med hård hånd. Tortur og likvideringer hører med i deres styreform. Men her var der en situation, hvor folket fik lejlighed til at udfolde aggressivitet, uden at diktatorerne greb ind, diktatorerne havde ikke noget imod, at deres folk udstillede foragt for andre landes demokratiske styreformer. Derfor blev der givet lang snor, og det udnyttede folket. Vort nu snart 800 år gamle Dannebrog fik med disse oplevelser en fornyet og endnu stærkere betydning for os danskere, som den har haft for vore konger gennem tiden. Men helt frem til 1854 måtte det danske folk ikke bruge Dannebrog, det var forbeholdt kongen og staten. Men i 1854 ændrede justitsminister Anders Sandøe Ørsted, en bror til H.C. Ørsted, ordningen, og siden har det danske folk haft lov at bruge sit elskede flag - Dannebrog. Det er verdens ældste flag, hvad for øvrigt også baskerne i Spanien mener om deres, men lad blot dem forblive i deres vildfarelse.

I krige har sejrherren tradition for at erobre flaget, i stil med at indianerne tog skalpen, så vi slipper faktisk særdeles billigt. Men skikken ændrede sig efter Anden Verdenskrig, hvor de allierede erobrede en mængde tyske nazistiske faner, men for første gang i historien ville sejrherrerne ikke hænge de erobrede faner op, så foragtet var nazisternes symbol hagekorset eller svastika, som det rettelig hedder.

Da Suezkanalen åbnede i 1869, var der en afstemning blandt de 40 stater, der var repræsenteret af skibe i kanalen. Afstemningen fastslog, at Dannebrog var det smukkeste flag. Og ved en afstemning efter FN’s åbning i 1945 om hvilket flag der var verdens smukkeste, blev Dannebrog igen kåret som vinder. Det var vi danskere nu ikke så overrasket over, for det vidste vi godt i forvejen.

Ingen steder på vores jord ses et lands nationalflag blive brugt blot tilnærmelsesvis i den udstrækning, som tilfældet er i Danmark. For uanset hvornår du tager en tur ud i vort skønne land, ser du Dannebrog vaje stolt fra sin hvide flagstang med den røde knop. Det skyldes måske, at Dannebrog er Jordens smukkeste flag. En mening visse andre nationer helt uretmæssigt også har om deres flag.

Det forpligter at have en flagstang i sin have. Foruden de kongeliges fødselsdage er der 20 officielle flagdage om året, dertil kommer din egen familie eller naboernes festdage eller på halv stang, hvis der er tale om et dødsfald. At der flages på halv stang ved dødsfald, stammer fra, at sømændene havde et specielt dødsflag, der blev hejst, når et menneske døde til havs. Da så Dannebrog blev tilladt som folkets flag, hængte man dette på flagstangen under dødsflaget, denne placering på flagstangen blev herefter også almindelig på landjorden.

Det bør også være naturligt for en flagstangsejer, at kende lidt til reglerne omkring det at flage. Fx hører man undertiden, at flaget stryges ved solnedgang. Men det er helt forkert, et flag nedhales. At stryge et flag betyder, at man i en krigssituation kapitulerer.

Hatten skal af, når flaget hejses og nedhales.

Der må flages fra solopgang, dog tidligst kl. 8:00 til solnedgang, dog senest kl. 20:00. Når der er sommertid, er det til kl. 21:00.

Flaget bør aldrig røre jorden

Flages der på halv stang, skal flaget først hejses helt til tops, hvor det markeres et øjeblik, og dernæst sænkes, så undersiden af flaget er midt på stangen. Ved nedhaling skal flaget igen hejses til tops, før det nedhales.

I Danmark er det tilladt at flage med de nordiske flag samt EU flag og FN flag.

Andre nationers flag må kun bruges efter forud indhentet tilladelse hos politiet, og kun når der samtidig flages med Dannebrog, der skal være af mindst samme størrelse og på en iøjnefaldende plads.

Flages der med flere nationers flag på række, skal det danske flag hejses længst til venstre for tilskuerne, - eller på den midterste stang.

Flagets højde bør altid være en femtedel af stangens højde

Vimplens længde bør være halvdelen af stangens højde

Mange foreninger og organisationer har tradition for at synge, når flaget hejses. Oftest synges: ”Der er ingenting, der maner som et flag, der går til tops,” som Axel Juel skrev i 1916. Ved nedhaling er der ingen bestemt regel, men ofte synges andet vers af B. S. Ingemann: ” Vift stolt på Kodans bølge,” som han skrev i 1807.

Fra himlen er du faldet,
du Danmarks helligdom!
Did har du kæmper kaldet,
som verden leder om.
Så længe rygtet svinger
sig over land og sø,
mens Nordens harpe klinger,
din ros skal ej uddø.

Men hvad gør du med et Dannebrog, der er slidt op? Ifølge Danmarks-Samfundet er løsningen, selv om det synes respektløst, udtjente flag skal brændes.

Jo, der er mange ting at huske, for den der ejer et flag og en flagstang.

Og husk! Hejs flaget på dets fødselsdag 15. juni

Musik:

Nu vil det vist være passende med et stykke musik. Jeg har valgt Nana Mouskouri som

dagens solist. Hun blev i 1962 verdenskendt med indspilning af Hadjidakis melodi: ”The

white rose og Athens.”

Gennem de senere år er det blevet meget populært med pilgrimsvandringer. Her er

valfartsbyen Santiago de Compostela i NV Spanien et af de populære mål. Byen har 100.000

indbyggere og mange kirker. Men det er byens katedral, der er målet, den er bygget over

næsten 100 år og stod færdig i 1211. Her ligger Spaniens skytshelgen begravet - Sankt Jakob

den Ældre. Paven gav syndsforladelse til alle pilgrimme, og pilgrim det er du, hvis du med

symbolet en muslingeskal har vandret eller redet de sidste 100 km eller cyklet de sidste 200

km til katedralen. Det menes, at pilgrimsruten fra Santiago de Compostela har strakt sig op

gennem Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og Danmark og helt til Nidaros Domkirke i

Trondheim i Norge.

Også i den kirkelige verden er der lavet prestigebyggeri. Ny Sogn Kirke i Kloster er et

tydeligt eksempel herpå, for da kirken blev bygget i 1225, som Danmarks fjerde største

landsbykirke, var det til en meget lille befolkning i et fattigt sogn.

Kirken blev bygget af familien Krabbe på herregården Søgård, der ejede store dele af

områderne omkring Kloster og på klitten.

Kirken har en af de charmerende fattigblokke fra 1700-tallet med indskriften: “Giv efter

ævne, hvad du kand, og Rek de Arme Hjælpens Haand.”

I sideskibene er de kraftige bænke gjort af strandede skibsplanker, på kvindesiden er de uden

rygstød, beregnet til “dem fra æ klit,” for de var knap så værdsatte som dem fra Kloster.

Den største herregård på Falsters er Korselitse Ø for Nykøbing. Allerede i 1231 var den

kongsgård for Kong Valdemar. At være kongsgård i middelalderen betød, at gården altid

skulle stå klar til kongen under dennes rejser rundt i riget, med såvel friske heste til det videre

ridt, som husets frue til kongens forgodtbefindende. Ja, se det var nu kongens ret.

Kendte navne har ejet Korselitse Axel Brahe, en yngre bror til Tycho Brahe, Christian IV og

generalmajor Johan Fredrik Classen, der var 1700-tallets førende industrimand. Han kaldtes

"Kanonkongen," fordi han ejede Frederiksværk Krudtværk.

Det er en stor fornøjelse at besøge Korselitses enestående park, her kan du studere et væld af

de mange forskellige træsorter. I parken findes et ishus, datidens køleskab, en

kælderudgravning med en jordvold over, der meget ligner en kæmpehøj. Kælderen fyldtes

om vinteren op med isblokke fra Østersøen, så kunne madvarerne holde sig meget længere.

Men med de vintre vi har i nutiden, er det i dag ikke nogen særlig brugbar ide.

Ved sin død testamenterede Johan Fredrik Classen alle sine besiddelser, herunder næsten 5.000 ha. jord og skov, til en velgørende institution: "Det Classenske Fideicommis." En handling arvingerne bestemt ikke var begejstret for. Og det var måske ret forståeligt, for Johan Fredrik Classen var ikke en “hr. hvem som helst,” det testamenterede beløb var på 1.124.268 rigsdaler, omregnet til nutidskroner over 100 mio. kr. Institutionen uddeler hvert år over 2 mio. kr. til almennyttige formål.

I litteraturen kan du finde Korselitse i flere sammenhænge - hos Ludvig Holberg, Marie Grubbe, H.C. Andersen, Steen Steensen Blichers og J.P. Jacobsen. Men det er hver for sig en helt anden og lang historie, flere af dem vil sikkert senere blive repræsenteret her i programmet.

På en forårsrigsdag 1241 i Vordingborg blev Jyske Lov vedtaget under ledelse af Valdemar

Sejr. "Med lov skal land bygges." Loven var forfattet af Valdemar Sejrs rådgiver den 90-årige

olding biskop Gunner i Viborg. Senere kom loven til at gælde for hele Danmark, frem til

1683 hvor Dansk Lov blev indført.

Kong Abel blev kronet som Danmarks konge i år 1250. Og det har en anelse med

Ringkjøbing at gøre, for han favoriserede de hollandske handelsskibe, og de brugte primært

Ringkjøbing som havn, det var dengang, hvor fjorden ikke var fjord, for der var åbent vand

ud til Vesterhavet. På den tid var Ringkjøbing nemlig en betydelig transithavn til store dele af

Jylland. Og det skønt byen ikke havde nogen egentlig anlagt havn, den skulle først komme

650 år senere. Skibene måtte lægge til ud for kysten, mens små pramme eller højbenede

vogne, måtte fragte varerne i land.

Faktisk kom kulturen på den måde til Ringkjøbing, før den nåede København.

Abel er for øvrigt den danske konge, der har regeret kortest tid, kun to år fik han som regent,

han faldt i et togt mod friserne ved Husumbro i Ejdersted.

Musik:

Igen skal vi høre et stykke musik, og igen har jeg valgt Nana Mouskouri som solist. Denne

gang skal du høre: ”Droom - Droom.”

Eventyrere har der altid været, en af dem historien først fortæller om er den italienske

opdagelsesrejsende Marco Polo. Han drog i 1271 over land på fodrejse til Beijing i Kina.

Noget af en gåtur - i omegnen af 10.000 km. Turen tog 3½ år og fulgte den gamle Silkevej

over Jerusalem, Lilleasien og Araratbjerget, det bjerg hvor man troede, Noahs Ark

hvilede på toppen skjult af sne, videre over Persien med fare for røverbander, Kashmir,

Gobiørkenen og nåede efter 3½ år Kublai N for Beijing. Med på turen var hans far Nicolo

Polo og farbror Maffio Polo, begge brødrene havde tidligere taget samme tur.

De tre vandringsmænd gjorde tjeneste hos Djengis Khan i 17 år, før de igen forlod Kina,

denne gang ad søvejen. Familien Polo tjente formuer på rejserne.

Da de igen var hjemme i Italien, udbrød der krig mellem Venezia og Genova, her blev Marco

Polo taget til fange. Og det var måske meget heldigt for eftertiden, for i fængslet mødte han

Rustichello, der havde den dengang så sjældne evne, at kunne skrive, så han nedskrev Marco

Polos beretning om det legendariske land i østen med den pragtfulde hovedstad Khanbalik,

khanens by, den vi i dag kalder Beijing, men som tidligere har haft så forskellige navne som

Yenching, Chungtu og Peking. Marco Polo var også den første, der fortalte europæerne om

landet Japan.

Men historien, som Rustichello fortalte, var så spændende og skabte så megen undren og

vantro, at de fleste troede, det var Marco Polos fantasi, der skabte oplevelserne, derfor kaldte

de ham for "il milione," der betyder - pralhalsen.

Jeg vil nu tage dig med til en af Jyllands mest historiske bygninger. Den ligger på grænsen

mellem Jylland og Sønderjylland og er gået så grueligt meget igennem, men den er i dag så

absolut et besøg værd – Koldinghus.

Det var Berengaria og Valdemar Sejrs søn Abel, der grundlagde Koldinghus i 1200-tallet,

men han kaldte den Ørneborg. Siden er den befæstet og ombygget af adskillige - Erik

Glipping, Christoffer af Bayern, Christian III der ændrede den til et rigtig slot, Christian IV

der byggede slotskirken og det 43 m høje tårn med hjørnefigurerne Hannibal, Scipio,

Herkules og Hektor. Tre af de fire hjørnefigurer styrtede senere ned.

Det var på Koldinghus, Frederik VI forelskede sig under et maskebal i riddersalen i Anna

Sophie Reventlow. Året efter bortførte han hende fra Clausholm Slot ved Randers og giftede

sig med hende til venstre hånd.

I marts 1808 brændte Koldinghus Slot. De spanske tropper var indkvarteret her under Napoleonskrigene, og for at holde varmen fyrede de kraftigt op i vagtstuen - så kraftigt, at der gik ild i kaminrørene. Der skulle altid være to brandvagter, men de havde groft forsømt overvågningen, så hele slottet blev flammernes bytte. Det tunge skiffertag faldt ned og knuste alt under sig. Flere af de spanske tropper rømmede, og fandt arbejde på omegnens gårde. Sort arbejde har det sikkert været, for helt legalt var det næppe. En af dem blev min tip, tip, tip, oldefar en hel masse gange, men en desertør er jo ikke noget man praler med, så det undlader jeg. Der er, så vidt jeg ved, da heller ikke nogen i familien der i år fejrer desertørens 200 års jubilæum for sin frihed, for branden var som nævnt i 1808.

I over 20 år lå Koldinghus’ ruinerne urørte, det benyttede byens borgere sig af, for de hentede munkesten til deres egne huse. Men så blev slottet lagt ind under Nationalmuseet, og i 1892 flyttede Koldinghus Museum ind. Under Anden Verdenskrig brugte Gestapo slottet som fængsel.

I 1976 påbegyndtes en gennemgribende og særdeles tiltrængt restaurering af Koldinghus under arkitekterne Inger og Johannes Exner. Og det skal straks siges, de har opnået et utrolig flot og harmonisk resultat trods meget utraditionelt. Når du står og betragter de store rum, hvor de 800 år gamle mure fremstår som ruiner holdt oppe af nye, tykke træstolper, så kan du kun beundre arkitekternes evne til at kombinere dette tidsspænd på 800 år mellem nyt og gammelt på en etisk meget smagfuld og velfungerende måde.

Koldinghus er et særdeles spændende museum, der ofte har specielle udstillinger, og så ligger det jo uhyre flot med udsigt over hele Kolding By. I kælderen er der indrettet restaurant. Og endnu længere nede finder du den rå fangekælder - kaldet svenskekælderen.

Snyd ikke dig selv for et besøg på museet på Koldinghus.

I år 1283 bestemte Kong Erik Glipping, at der skulle være kroer ved alle kongeveje og

færgesteder. Det gjorde han ikke for folkets skyld, men for at han med sit følge, der kunne

tælle flere hundrede mand, kunne komme frem i sit kongerige. Uheldigvis for ham blev han

dræbt i 1286 i en lade i Finderup SV for Viborg, fordi, som krobranchen i dag reklamerer

med: ”Der var ikke en kro i nærheden.”

Hundred år senere besluttede Dronning Margrete, at der skulle bygges endnu flere kroer langs de store veje, nemlig en for hver fjerde mil, hvad der svarede til en dagsrejse. Og hundred år senere igen besluttede Kong Christian II, at nu skulle der være en kro for hver anden mil. Så engang var der altså talrige kroer langs konge- og studevejene. Kromandens løn var, at han fik tilladelse til afgiftsfri at brænde brændevin, brygge øl og bage brød til videresalg både i huset og ud af huset. Derudover blev kromanden fritaget for borgerlige ombud som fx indkvartering af soldater. Den kongelige privilegerede kro var kun beregnet for de vejfarende, landsbyens lokale beboere havde ingen adgang til byens kro, det havde de ikke i 714 år, først fra 1912 tillod Kong Christian X de lokale beboere at besøge byens kro. I dag er alle mere end velkomne på de 450 kroer, der findes i Danmark, heraf er de 113 kongelig privilegeret. Danmark er for øvrigt det eneste land i verden, hvor kongen har givet denne særrettighed.

Afslutning:

Du har nu hørt historien om Dannebrog, Kloster Kirke, Jyske Lov og om Ringkjøbing Havn,

før den var rigtig havn. Du har hørt om Marco Polo, Koldinghus og de danske kroers

omskiftende tilværelse. Jo, vi har igen været vidt omkring.

I næste udsendelse kan du høre historien om kongemordet i Finderup Kirkelade, vi besøger

Nørre Vosborg, Holsteinborg, Bregentved og Ringkjøbing Kirke. Vi møder Niels Ebbesen,

og du får historien om ”Den sorte Død” og Hosebåndsordenen.

Som sædvanlig en blandet fortælling fra 1200 og 1300-tallet.

På genhør i den tiende udsendelse af "Mine Tidsbilleder" den kommer næste uge i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid.

Afsluttende musik: Giuseppe Verdi: La Traviata