Radioforedrag – ”Mine Tidsbilleder”

Udsendelse nr. 7 - udsendt 19. okt. 2008

1100-tallet – kirker til 1180

Giuseppe Verdi: La Traviata

Med musik fra Verdis La Traviata ønsker jeg lytterne velkommen til en rejse over flere udsendelser gennem "Mine Tidsbilleder." Mit navn er Frede Lauritsen.

I sidste udsendelse hørte du om gamle klostre og landsbykirker fra 1100-tallet, men kun en

lille håndfuld af de ca. 2.000 kirker, der er ”sået” ud over det smukke danske landskab.

Derfor serveres endnu en håndfuld, og vi begynder på hjemegnen.

Hee Kirke er en af Danmarks mest seværdige romanske kirker. Tårnet er usædvanlig bredt,

og det er bygget af granitkvader helt til toppen, hvad der sjældent ses. Af fornemt inventar

kan nævnes en degnestol og et indmuret monstransskab, et skab til opbevaring af brød og

altervin. Skabet har tilhørt herregården Voldbjerg. En tilbygning til kirken blev bygget

omkring 1540 af materialer fra No Kirke, der blev nedlagt, fordi pesten havde affolket sognet.

Denne del af Hee Kirke kaldes den dag i dag for No Kirke. Hee Kirke har også tjent som

herredsting for Hind Herred. På kirkegården ligger en af Danmarks største politiske talenter,

venstrepolitikeren I.C. Christensen. Om 800 år hører du mere om ham.

Også ved Dejbjerg Kirke har pesten haft sin indflydelse. Kirkens tårn er bygget af

granitkvader fra den gamle kirke i Finderup, der lå øde hen, efter at pesten i 1300-tallet havde

affolket sognet. På en degnestol fra 1600-tallet kan du se en morsom detalje, her er der

indridset et møllespil, så degnen kunne beskæftige sig, hvis prædikenen skulle blive for lang

eller for kedelig. Dejbjerg Kirke er også kendt for sine rakkerstole, de stod tidligere bag et

gitter, så “rigtige” mennesker undgik, at komme rakkerne for tæt. På kirkegårdens plæne står

en ensom sten for rakkergravene, fordi ingen ville begraves i nærheden af rakkere. Der er

også en grav for otte allierede flyvere, der fandt døden, da deres fly i 1944 styrtede ned i

Dejbjerg. Ved lågen ind til kirkegården findes færiste, som du også hørte om ved Vedersø

Kirke, de er fra den tid, hvor kreaturer og svin gik løse, overfor dem virker færiste som

”låger.” Den gamle herregård Dejbjerglund er i dag Dejbjerg Præstegård.

En af de kirker de fleste danskere kender, om ikke andet så af navn, er Fjenneslev Kirke V for

Ringsted. Kirken har gamle kalkmalerier, der viser grundlæggerne Asser Rig og fru Inge,

hvis gård lå N for kirken. Uden for kirken står en 1,70 m høj runesten fra 1000-tallet med

påskriften: ”Sasser rejste sten og gjorde bro.” Det er den eneste danske runesten, hvor teksten læses ovenfra og ned, stenen blev fundet i det gamle kirkegårdsdige under en restaurering i 1830.

Det menes, at Biskop Absalon har bygget de to teglstenstårne, om dem fortæller sagnet:

Mens Asser Rig var på krigstogt i Sverige, skulle fru Inge føde og kirkens tårn bygges. De

aftalte, at fru Inge skulle sætte spir på kirken, hvis det blev en pige, eller tårn hvis det blev en

dreng, så kunne Asser Rig, når han kom hjem over Fjenneslev bakke efter sit togt se, om han

havde fået en datter eller en søn. Men det Asser Rig så, var to tårne, han havde altså fået

tvillinger, - troede han. Men historikerne har ødelagt den romantiske historie, for de har

konstateret, at de to drenge Esbern og Absalon ikke var tvillinger, for der var et år mellem

dem – så uhadada.

For øvrigt var teglsten slet ikke opfundet, da Absalon fødtes i 1128, men kendes tidligst fra

1160. Alt sammen synd for den gode historie.

I middelalderen var Esrum Kloster på nordsiden af Esrum Sø Nordens største

bygningskompleks. Der hørte 33 sjællandske godser under klostret. Esrum var også

moderkloster for Vitskøl Kloster i Himmerland. Et par gange brændte klostret, men blev

genopbygget. Siden klostertiden har bygningerne huset meget forskelligt. Det Kongelige

Frederiksborgske Stutteri, det har fungeret som jagtslot, hvor jorden blev drevet ved hjælp af

hoveriarbejde, som dragonkaserne og som magasin for Nationalmuseet. I 1997 blev klostret

åbnet for publikum, og fungerer nu som privatbolig, og er derforuden et kulturelt centrum for

aktiviteter med foredrag, teater og koncerter.

På Himmerlands vestkyst overfor Fur ligger Vitskøl Kloster. Det blev opført i 1158 af den

franske abbed i Cistercienserordenen Henrik som en tak til Valdemar den Store for sejren på

Grathe Hede. Munkene kaldte klostret Vitae Schola, der oversat betyder livets skole. Heraf

har vi navnet Vitskøl. Vitskøl Kloster var Europas rigeste cistercienserkirke næst efter

moderklosteret i Clairvaux i Frankrig. Og det var bestemt ikke småting klostret ejede - 275

gårde, 93 huse, 8 kirker og 5 møller. Klosterkirken var Nordens største på sin tid, men i 1287

brændte hele klostret, det blev genopbygget efter branden, men nedlagt som kloster ved

Reformationen i 1536 og omdannet til en herregård. Ruinerne af den gamle kirke blev

restaureret i 1958 og kan ses N for hovedbygningen. Staten overtog godset, der gennem en

del år var drengehjem. I dag ejes godset af Københavns Kommune. Klostret er flot restaureret

og indrettet som et kursus- og konferencecenter. Køkkenet er flittig bruger af krydderurter fra

klosterhaven, hvor mange af urterne stammer tilbage fra munkenes tid.

Musik: Nu skal vi høre et stykke musik. Denne gang har jeg valgt en af mine favoritter, når vi taler om jazzmusik, nemlig Chris Barber. Vi havde lejlighed til at høre ham og hans fremragende musikere sidste år, til en koncert på Ringkjøbing Gymnasium, en bragende god oplevelse. Jeg har valgt: ”Isle of Capri”

På vores hjemegn finder vi på nordsiden af Ringkjøbing Fjord den smukt beliggende

romanske Gammel Sogn Kirke. Af inventar er døbefont og alterbord fra kirkens første tid. En

flot degnestol bør du også lægge mærke til. I kirken findes flere kalkmalerier, men en del af

dem er gået tabt i årenes løb. Nogle af motiverne findes i flere kirker fx “Djævlen fra

Fanefjord,” hvor Djævlen skriver navnene op på dem, som snakker i kirken under

gudstjenesten. Ved restaurering har man konstateret, at der i tagbeklædningen er benyttet

egeplanker fra en tidligere trækirke, idet der på nogle af bjælkerne findes runetegn som

tømmermærker.

Men vidste du, at Gammel Sogn Kirketårn for 150 år siden var 12 meter højere. Som så mange andre kirketårne har også den tjent som sømærke for fiskerne, men tårnet var meget medtaget af vind og vejr og blev derfor i 1847 repareret og gjort 20 alen kortere.

Som den sidste kirke i Danmark overgik Gammel Sogn Kirke 1. april 1956 til selveje. Dvs. den blev overdraget fra tiendeejerne til menighedsrådet.

Når man i gammel tid gik til gudstjeneste, var det også for at få del i egnens nyheder, gudstjenesten blev nemlig også benyttet som “dagens avis,” hvor nyheder blev publiceret fra prædikestolen. En stor del af kirkegængerne kom dengang sejlende og i frostperioder vandrende eller skøjtende over isen. Overfor kirken ligger den gamle stråtækte skole for Gammel Sogn, hvor N.J. Fjord er født. Men om 655 år hører du mere om N.J. Fjord.

En gang imellem sker det, at man undres over naturens overlevelsesmuligheder. På østsiden af Søndersø ved Viborg ligger det gamle Asmild Kloster, et augustinernonnekloster med tilhørende klosterkirke fra 1100-tallet. Med sit lille museum er den lille kirke absolut et besøg værd. For en snes år siden blev det gamle kirkedige ændret, og her skete der noget meget forunderligt, der groede urter frem fra den 600-800 år gamle klosterhave, frøene havde altså overlevet 600-800 år, og det er da forunderligt. Så du skal ikke tage det så højtideligt, hvis du køber en pose frø, der havde sidste salgsdato i går.

Kalundborg Kirke er en meget særpræget bygning, bygget i røde teglsten på toppen af byen. Det er en af de mærkeligste kirker i hele Norden. Bygmesteren var Esbern Snare, der også betragtes som Kalundborgs grundlægger. Med sine fire ottekantede tårne og i midten det 44 m høje firkantede Marietårn ligner den mere en middelalderborg end en kirke. Under et uvejr i 1827 sank Marietårnet i grus, fordi en af pillerne gav efter. Men tårnet blev først genrejst 40 år senere. Hvis du er overrasket, når du ser den dominerende store bygning, er du bestemt endnu mere overrasket, når du kommer indenfor, hvor du forventer at finde et tilsvarende stort kirkerum, men kirkerummet er næppe større end en ganske almindelig landsbykirke.

I kirkegårdsmuren blev der omkring år 1400 bygget bolig for præsten, senere brugt af rektor, dernæst fattigskole og nu brugt som ligkapel. I det modsatte hjørne af kirkegårdsmuren er der opført en tiendelade, den er senere anvendt til latinskole, og fungerer i dag som menighedshus med navnet “Kirkeladen.”

Roskilde Domkirke kaldes Danmarks betydeligste kirkebygning. De nuværende bygninger af

teglsten er grundlagt af Biskop Absalon. Også her har der mindst været tre forgængere, den

første af træ formentlig bygget af Harald Blaatand. Også i Roskilde Domkirke er der sket et

mord, offeret var Ulf Jarl, en svoger til Knud den Store. Adskillige gange gennem årene

er kirken blevet udbygget, og næsten alt er blevet ændret. Derfor bærer kirken præg af mange

stilarter gotik, renæssance og nyklassicisme. Kirken er Danmarks næstlængste med 84 m. Der

hviler 39 danske konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Og der findes betydelige

kulturskatte i kirken, bl.a. Marstrands maleri af Kong Christian IV på Trefoldigheden.

Roskilde Domkirke blev i 1995 optaget på Unescos World Heritage List “verdens kulturarv.” Det er i selskab med bl.a. Den Kinesiske Mur, Taj Mahal, Egyptens Pyramider, Akropolis og Jellingstenene med højene og kirken.

På nordsiden af Mossø ved Skanderborg ligger Øm Kloster. Klostret er grundlagt af 13

indvandrende svenske munke i 1172 og opført som datterkloster af Vitskøl Kloster. Øm

Kloster var med over 10.000 m², Danmarks største kloster og en af de mest betydende.

Et enormt byggeri i 1100-tallet og alle byggematerialerne skulle fragtes til Øm, træ, sten og

ler til brænding af munkesten, derfor byggede munkene kanaler fra Mossø og Gudenåen.

Det var første gang, der blev nivelleret i Danmark, også det evnede munkene.

”Bed og arbejd” var munkenes slogan, og det levede de bestemt op til. I klosterkirken blev

der holdt otte daglige messer hver af to timer, altså 16 daglige messetimer og den første

allerede om natten kl. 2:00. Så du kan med rette spørge, hvor meget tid der blev til arbejde.

I 1400-tallet opførte Øm Kloster et sygehus beregnet for egnens befolkning. Hospitalet havde dygtige kirurger, der kunne udføre komplicerede hjerneoperationer.

Desuden var der skoler, børnepasning, ældrepleje, bibliotek, urtegård og bryggeri. Bryggeriet var meget vigtigt, for dengang var det sundhedsfarligt at drikke vand, for vandet var altid forurenet. På gamle fortegnelser over klostrets varebeholdninger ses, at klostrets beholdning af øl var 103 tønder, det svarer til 32.000 flasker, så munkene har næppe tørstet.

I urtegården dyrkede de giftige planter, dem brugte de, når patienterne skulle bedøves forud for de grufulde hjerneoperationer. Også her har flere af urtegårdens lægeurter overlevet som frø gennem 800 år - fantastisk.

Der boede omkring 75 munke på klostret, hvoraf 25 underviste og 50 gjorde arbejdet. Derudover har der været omkring 75 andre personer til forskellige arbejdsopgaver, så klostrets arbejdsstyrke har været omkring 150 personer.

Ved Reformationen i 1536 blev Øm Kloster nedlagt, og klostrets værdier overgik til kronen, men munkene fik lov at blive boende. På den tid fandtes der 135 klostre i Danmark.

Ret ejendommeligt er det, at de samme munke som havde undervist ud fra den katolske tro, fra dag til dag pludselig underviste ud fra den protestantiske tro.

Samme pludselige trosændring blev samtlige landets præster stillet over for, i fald de ønskede at beholde deres job, hvad så godt som alle gjorde.

Frederik II brugte Øm Kloster som jagtslot. Men klostret havde ikke de kvaliteter, som kongen var vant til, så i 1560 beordrede kongen Øm Kloster nedrevet, og det blev den. Stenene fra klostret blev brugt til det nye Skanderborg Slot.

I dag er Øm Kloster et museum med urtehave, grave, ruiner, og ikke færre end 921 skeletter med synlige trepanationer på hjernen dvs. de farlige hjerneoperationer. Stedets brochure fortæller, at der fortsat er omkring 2.500 skeletter i jorden. Jo, du kan roligt sætte et par timer af til et spændende besøg på Øm Kloster.

I bunden af Jylland finder du Møgeltønder Kirke. Her som adskillige andre steder har der

tidligere stået en trækirke og en lille stenkirke. På kirkens gavl sidder der et ur med kun en

viser, hvad der dengang var ganske normalt. Møgeltønder Kirke bliver undertiden brugt af

den kongelige familie, derfor har kirken en flot kongeloge og andet fornemt inventar,

kalkmalerier og Schackenborgs gravkapel.

En historie om kirkens sidste katolske præst er særdeles ubehagelig, i hvert fald for præsten

hr. Per. Han havde glemt at tage kirkens alterbægre med hjem. Desværre blev de stjålet, og

hr. Per kunne ikke erstatte kostbarhederne. Derfor så man ikke anden udvej end at ihjelslå hr.

Per – en god kristen gerning. Hans ejendele blev solgt, og for pengene købte man nye

alterbægre.

Det er bestemt ikke let at forstå kristendommen, kirkens næstekærlighed, eller skal vi sige

mangel på samme, er en underlig størrelse, hvor der afregnes efter en økonomisk skala.

Musik:

Vi skal igen høre et stykke musik. Og igen har jeg valgt Chris Barber denne gang med et af hans kendteste numre: ”Petite fleur”

En af de kirker på vores egn, der har mange besøgende turister, er Ølstrup Kirke. Det skyldes

ikke så meget kirken, som det skyldes et enkelt stykke inventar, som afsløres om lidt.

Ølstrup Kirke har haft pastorat sammen med Hover, siden med Sdr. Lem og nu med Velling.

Kirkegården er beriget med en jættestue, på den er der anlagt nye grave, så der er virkelig tale

om genbrug, vistnok lidt imod gravfredens normale regler, men i den kirkelige verden er det

jo som bekendt lettere, at få tilgivelse end tilladelse. For øvrigt har jættestuerne fået sit navn,

fordi man troede, de var bygget af jætter, bestemt ikke en særlig kristen tankegang.

Ølstrup Kirke ejer en fin gammel degnestol fra 1600-tallet, men tårnet er så nyt som fra 1949.

Og nu kommer det: Størst berømmelse omkring Ølstrup Kirke er kirkens alterbillede.

Historien begyndte 12. juni 1900, hvor provst Vilstrup fra Borris ved det årlige kirkesyn i Ølstrup påtalte, at man burde tænke på et nyt alterbillede. Ved de følgende to års kirkesyn var der ikke sket noget, men i 1902 blev der i protokollen tilføjet: “Provsten lovede at opsøge en maler, der kan udføre et alterbillede.”

Provstens niece, skuespillerinde Adamine Frederikke Vilstrup kaldt Ada, var netop blevet gift i København med en ung lovende kunstmaler ved navn Emil, han havde netop skiftet sit efternavn Hansen ud med Nolde, navnet på den landsby i Sønderjylland, hvor han var født. Det nygifte par besøgte farbror Vilstrup i Borris, der fik en aftale med Emil Nolde om at male et alterbillede til Ølstrup Kirke. Under arbejdet i 1904 boede Emil Nolde på den tidligere præstegård Lervanggaard i Ølstrup. Ada Vilstrups bror Aage sad model til maleriet. Alterbilledet med titlen: “Jesus og de to disciple i Emmaus” blev færdig og opsat i 1904, samtidig restaurerede Emil Nolde også kirkens altertavle. Regningen lød således:

Til kunstmaleren 340,57 kr.

Kost til maleren 12,50 kr.

Transport af alterbilledet fra Lem Station til Ølstrup Kirke 2,50 kr.

Kjørsel med maleren til Ringkjøbing 5,00 kr.

Nyerhvervelsen kom altså til at koste menigheden

den formidable sum af 360,57 kr.

Pengene brugte Emil Nolde til en rejse omkring Middelhavet.

Jo, det var tider - for 100 år siden.

I årene fra 1919 til 1939 var menighedsrådets mening om Noldes billede ikke særlig positivt. Altertavlen blev taget ned og erstattet af en kopi af Carl Blochs: “Jesus i Getsemane Have” udført af C. Thornild, Ringkjøbing. Noldes altertavle fik herefter en mere diskret placering ved opgangen til prædikestolen. Ejendommeligt var det, at det netop blev i 1939 Noldes billede igen kom frem som altertavle, netop det år hvor nazismen var på sit højeste. Senere gav nazisterne Nolde forbud mod at male. Men netop dette inspirerede ham til en serie ”umalede billeder,” der blev nogle af hans allerbedste akvarelbilleder.

Under sit ophold i Ølstrup malede Emil Nolde yderligere to billeder: “Ved punche-bollen” og “I smedjen,” de hænger begge på Gottorp Slot i Slesvig.

Næsten midt i vort dronningerige ligger Århus Domkirke. Med sine 94 m er det Danmarks

længste kirke, den dækker et areal på over 3.000 m². Århus Domkirke blev påbegyndt af

Skjalm Hvides slægten. Den flotte kirke er bygget af røde munkesten og ombygget flere

gange. Kirken er rig på kalkmalerier, epitafier, korstole og romanske gravsten. Dominerende

er den sengotiske altertavle af Bernt Notkes.

Mange kirker har du hørt om, og alle er de påbegyndt i 1100-tallet. Men meget andet kan

også henføres til 1100-tallet.

Fx de første danske folkeviser. Men betegnelsen er ret misvisende, for de opstod ikke blandt

folket, men i de adelige kredse og blev brugt som danseviser. De blev fremført af omrejsende

trubadurer, og forfatterne var oftest ukendte. Der var forskellige typer af viser, trylleviser

med dæmoner som trolde, åmænd, bjergkoner og nøkken. Der var ridderviser og historiske

viser, som fx om Dronning Dagmar ”der ud i Ribe lå.” Der var skæmteviser om munke,

præsters griskhed, frådseri og ikke mindst liderlighed. Og endelig skillings- og drikkeviser

der helt levede op til titlen. Optegnelse af de mange viser er først begyndt i 1800-tallet, her

var folkemindesamleren Evald Tang Kristensen fra Gjellerup ved Herning en af de

betydeligste.

De tal, vi bruger i Europa den dag i dag, er også fra 1100-tallet og kom fra Indien.

Det var også i 1100-tallet, munkene lærte at fremstille likør.

I 1100-tallet fandtes Ringkjøbing Fjord slet ikke, der var kun en fladvandet bugt på stedet. Til

gengæld var der problemer med oversvømmelser ved tøndermarsken, så her blev de første

stormflodsdiger påbegyndt. De ældste nuværende diger er ganske vist 400 år yngre, de går fra

Højer over Rudbøl, Lægan og videre mod SØ. Mange gange i de følgende 500 år helt op til

vor tid er digerne udbygget og forbedret under mottoet: ”Dige eller vige.” Sidste udbygning

er det fremskudte dige i 1981 få km. længere mod V fra Højer til dæmningen til Sylt. Et

herligt naturområde med et meget rigt fugleliv.

Den geografiske inddeling i sogne stammer også fra 1100-tallet. Sogne blev oprettet i forbindelse med befolkningens betaling af tiende - datidens kirkeskat, der bestod af at betale en tiendedel af sin afgrøde. Derfor havde mange kirker også en kirkelade, til opbevaring af tiendekornet, kirkeladen var ofte opdelt i tre rum, så bispen, præsten og kirken hver kunne få sin andel. Mange af disse gamle kirkelader blev i 1700-tallet ombygget til bolig for sognets fattige. Sognet er altså et folkekirkeligt distrikt, et samlingssted for sognets beboere der har ret til at få udført kirkelige handlinger i sognets kirke. Danmark har bestået af omkring 2.400 kirkesogne.

I år1103 kom Svend Estridsens frillesøn Niels til magten, han var den første der kaldte sig:

"Af Guds nåde konge af Danmark." Det var en meget fredelig periode i danmarkshistorien.

Konge og kirke anerkendte hinanden. Måske var det netop derfor, at den godmodige og

fredselskende Kong Niels styrede Danmark i 30 år med sin hær på kun 7 hirdmænd. Ja, du

hørte ganske rigtig, den danske hær bestod af syv hirdmænd. Men dengang blandede vi os

heller ikke i hverken Iran eller Afghanistan. Trods den beskedne hær blev Kong Niels sidste

regeringsår meget blodige, der var nemlig flere bejlere til den danske trone. Efter et nederlag

ved Fodevig i Skåne til Erik Emune flygtede Niels til Slesvig. Her blev han myrdet i

Torvegade af byens borgere som hævn over mordet på Knud Lavard tre år tidligere.

Om Niels efterfølger Erik Emune er der ikke meget andet at sige, end at han var overmodig,

opblæst og ond, han opførte sig som en kejser og var i det hele taget ganske skrækkelig i al

sin færd. Men også Erik Emune fik sin straf, han blev myrdet på Urnehoved Tinge ved

Aabenraa af herremanden Sorteplov.

Afslutning: Du har nu hørt om endnu en håndfuld af danske landsbykirker, gamle klostre og

andet der skete i 1100-tallet. I næste udsendelse fortæller jeg om dengang Kong Hans faldt i

Skjern Å. Du hører om kamphanerne Svend, Knud og Valdemar, vi besøger Sønderborg Slot

og Brejninggaard. Du får den makabre historie om, hvordan Griffenfeld kom til Vær Kirke.

Vi besøger Saltum Kirke og vores egen Hover Kirke, der så overraskende pludselig var på

alle landets forsider. Og måske når vi også en tur på Louvre i Paris.

Jo, der er rigelig af historier at tage fat på.

På genhør næste uge i radioen - samme kanal, samme dag, samme tid.

Afsluttende musik: Giuseppe Verdi: La Traviata